Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
49 Timer, og Gjcesterne betale selv Spillemanden, saavel paa den Tal- lerken, der gjerne gaaer om ved Bordet for ham, og en anden for Kogekonen, som og senere af og til under Dandsen. De LEldre spille da Kort, hvormed og adskillige Unge fornoie sig, Nogle vel hoit, „men at samle sig i Kroer for at spille og drikke, nedlade Thyboerne sig ikke til", siger Aagaard; og den samme ALresfolelse findes endnu hos dem, imedens de Enkelte, som dertil kunne nedlade sig, ringe- agtes og ansees for Svirebrodre. Vestjyden boer ogsaa langt bedre nu, end i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Da var der kun eet Teglværk i hele Thy, og Husene vare, næsten uden Undtagelse, af smalt Fyrretommer med vpklinede Leervægge; (en noiere Beskrivelse derover vil kunne sees hos Aagaard og Schade.) Nu træffes flere Teglværker i ethvert Sogn, som er forsynet med Leer og Torv dertil, og Grundmuur bruges derfor almindeligt af Enhver, som bygger. Husene ere endnu, sor er saa meget at udsættes for Vinden, meget lave, saa at man paa mange Steder neppe kan gaae opreist, og med Udskud, især imod Norden og Vesten, som afbenyttes til indlukkede Senge, Fad- buur, Saltkjcelder, m. m., men der ere flere rummelige Værelser (for at have Plads til de store Gilder), vel forsynede med Schatoller, Dragkister, Jernbilægger (kun i Dagligstuen, da der ved de andre Værelser ei haves Skorstene), Stueuhr og andet nødvendigt Bohave 1 Overflodighed, og hos de Velhavende Fjelgulv i flere Værelser. kunde der med alt dette ønskes mere Reenlighed og Pyntelighed hos de Fleste, hvori Joten kjendes igjen. De uldne Skjorter gaae mere af Brug; men Mange ligge kndnu af Sparsommelighed uden Skjorte om Natten, nedpakkede i be uldne Lagener (Hylsklæder), som for Varme bruges baade Som- mcc og Vinter og ofte kun vadskes een Gang om Aaret. Dette usunde Leie virker og med til Fnat, som derved ei let kan udryddes lglen, og Mange ere saa ligegyldige ved „en bitte Krum Kloe" (lidt ^^slet), at de ansee det endog sundt for Bornene, at det ret raser ub' hvorimod de da ei heller anvende Noget. Den almindelige Vane, og farve i Uriin (suur Lud kaldet), bidrager ei heller til unde Dunster i Værelser, hvor Vinduer ingensinde blive oplukkede. 4