Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

50 eller kunne blive det, og hvor Varme, især hvor der ere Gamle eller Born, bruges næsten hele Sommeren. Hovedtrækkene i Almeenkarakteren ere forhen givne efter Steen-Blicher: „Ioten er mere alvorlig, sindig og slidsindet"; men heri findes mange Nuancer i Amtets forskjellige Egne, og dem bliver det derfor vanskeligere at skildre nogenlunde træffende. Ioten er af germanisk Herkomst; men Germanen vilde være en fri Mand; intet Aag kunde han taale. Han var stolt af sin Frihed, og derfor mindre modtagelig for den Fremmedes Dyder og Lyder; selv i sin raae Tilstand saae han med Foragt ned paa Syd- boernes blødagtige Overdaadighed og Luxus. Som Skovens vilde Son, besad han mere Alvor, Besindighed og Tilbageholdenhed i Karakteren, lod sig vanskeligere opirre; men, blev han forst ophidset, og hans Blod kom i Kog, da rasede han i Bcersærkegang. Men derimod var Gjæstfrihed hos ham en naturlig Dyd, og han var trofast imod Vennen, der betroede sig til ham. Godmodig, kunde han ved Godhed ledes, men ved Haardhed blev han stiv og trodsig, ei let lod han sig lede af Fremmede, men holdt fast ved Fædrenes Sæder og Skikke, mistænkelig imod den, der sogte at lede ham derfra. Hvo, der vil sammenligne, hvad Historien saaledes lærer om Germaner, med Hovedtrækkene i Vestjydens Karakter, vil endnu deri kunne opdage Spor af hans Herkomst; og Thyboen findes meest at ligne dette Billede, medens Frihedsaanden hos den med Vendelboen beslægtede Hanboer er bleven mere nedkuet ved Armod og Under- trykkelse, og Morsingeren viser sig mere modtagelig for det Fremmede, lettere at lede, og har derfor tilegnet sig Mere af Dsljydens Sind, men er og mere træg og langsom i sine Bevægelser. Den pietistiske Secteeraand har derfor og lettere kunnet fæste og udbrede sig paa Mors, imedens den i Thyboens Karakter finder mindre Næring og faner vanskeligere Indpas. Aagaard skildrer Thyboen saaledes: „Uden at kunne beskylde ham for Ladhed, maa man tilstaae, at han er mindre haardfor, taaler mindre Ondt og er mere ømfindtlig, eiib Sjællænderen. Men velvoxne, stærke, fore Folk af en rank og ædel Vcext fremviser Thy. Hverken robe de Nedtrvkkelse og Forkuelse i Hensemde til Sjæl eller Legeme. Venderne have aldrig saaledes