Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

51 været bragte under Aaget, som den sjællandske Bonde, heller aldrig fordraget vilkaarlig Behandling af nogen Befalende, men altid ved- ligeholdt en ædel Selvfølelse. Han ledes lettere ved Godhed, men drives ikke ved Haardhed. I fornuftig Oplysning og i Brugen af sund Forstand og Dommekraft staae de ingenlunde tilbage. Videlyst og Læselyst spores ikke sjelden. Den Flid og Vindskibelighed, hvor- med de forrette det, hvorom de have Begreb, viser, at de ere værdige til, at deres Begreber skulde udvides. Gjæstfrihed er en Dyd, som Enhver i og udenfor Bondestanden sætter hoi Priis paa. At mod- tage den Fremmede vel, ansees for en Pligt, der iagttages ogsaa af dem, som have kun liden Smag for Selskabelighed." Dermed stemmer og den Skildring, som Hr. Pastor p. XWfe r et Manu- skript, der i 1787 blev af Landhuusholdnings-Selskabet betonnet med Præmie, giver af Thyholms Jndvaanere: „De ere større og brølere Vcext, end andre Danske, og i Henseende til Væsen, Gang og Udtale tungere og langsommere, men derhos mere agtpaagiveude og lcervilligere, naar de komme iblandt Fremmede, ere forsigtigere og sparsommere, men derfor mere tvungne i Omgang, ei af eu flaviff Frygt, men af Undseelse. Jovrigt ere dette Folks naturlige Dyder: Forsigtighed, Flittighed, LEdruelighed, Bestandighed og nogen A§re- kjcerhed. Fredsommelighed, Ordentlighed og en vis Maadelighed i Alt." Meest træffende skildrer Schade Morsingeren, og deri National- karakteren med folgende Træk: „Han er af Naturen godmodig og medlidende, godgjorende, ikke blot af naturlig Drift, men og fordi han anseer det for Christendoms-Pligt. Han er gjcestfri, hoflig, ^nstfcerdig; bog dette sidste med den Jndskrcenknittg, han synes at ylde sin egen Velfærd. Til det, som strider imod hans Begreb om Ret og Uret, lader han sig ikke letteligen boie. Han er en Hader 2vang 05 ømfindtlig ved Fornærmelser. Imod andre Stænder r han noget mistroisk og tilbageholdende; men den, om hvis Rede- '3hed han er overbeviist, eller som han tydeligen kan indsee vil hans el, skjenker han uindskrænket Tillid. Ejerne vil han leve i Fred wed Alle, og mindst have Noget udestaaende med sine Bymand; "for blive og opkomne Tvistigheder snart bilagte i Mindelighed, og 'for hersker Enighed i Ting, som synes at angaae fælleds Interesse, ün er virksom; næsten bestandigt seer man ham sysselsat i sin 4*