Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
været bragte under Aaget, som den sjællandske Bonde, heller aldrig
fordraget vilkaarlig Behandling af nogen Befalende, men altid ved-
ligeholdt en ædel Selvfølelse. Han ledes lettere ved Godhed, men
drives ikke ved Haardhed. I fornuftig Oplysning og i Brugen af
sund Forstand og Dommekraft staae de ingenlunde tilbage. Videlyst
og Læselyst spores ikke sjelden. Den Flid og Vindskibelighed, hvor-
med de forrette det, hvorom de have Begreb, viser, at de ere værdige
til, at deres Begreber skulde udvides. Gjæstfrihed er en Dyd, som
Enhver i og udenfor Bondestanden sætter hoi Priis paa. At mod-
tage den Fremmede vel, ansees for en Pligt, der iagttages ogsaa af
dem, som have kun liden Smag for Selskabelighed." Dermed
stemmer og den Skildring, som Hr. Pastor p. XWfe r et Manu-
skript, der i 1787 blev af Landhuusholdnings-Selskabet betonnet med
Præmie, giver af Thyholms Jndvaanere: „De ere større og brølere
Vcext, end andre Danske, og i Henseende til Væsen, Gang og
Udtale tungere og langsommere, men derhos mere agtpaagiveude og
lcervilligere, naar de komme iblandt Fremmede, ere forsigtigere og
sparsommere, men derfor mere tvungne i Omgang, ei af eu flaviff
Frygt, men af Undseelse. Jovrigt ere dette Folks naturlige Dyder:
Forsigtighed, Flittighed, LEdruelighed, Bestandighed og nogen A§re-
kjcerhed. Fredsommelighed, Ordentlighed og en vis Maadelighed i Alt."
Meest træffende skildrer Schade Morsingeren, og deri National-
karakteren med folgende Træk: „Han er af Naturen godmodig og
medlidende, godgjorende, ikke blot af naturlig Drift, men og fordi
han anseer det for Christendoms-Pligt. Han er gjcestfri, hoflig,
^nstfcerdig; bog dette sidste med den Jndskrcenknittg, han synes at
ylde sin egen Velfærd. Til det, som strider imod hans Begreb
om Ret og Uret, lader han sig ikke letteligen boie. Han er en Hader
2vang 05 ømfindtlig ved Fornærmelser. Imod andre Stænder
r han noget mistroisk og tilbageholdende; men den, om hvis Rede-
'3hed han er overbeviist, eller som han tydeligen kan indsee vil hans
el, skjenker han uindskrænket Tillid. Ejerne vil han leve i Fred
wed Alle, og mindst have Noget udestaaende med sine Bymand;
"for blive og opkomne Tvistigheder snart bilagte i Mindelighed, og
'for hersker Enighed i Ting, som synes at angaae fælleds Interesse,
ün er virksom; næsten bestandigt seer man ham sysselsat i sin
4*