Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
og oplyste, men have dog beholdt deres eiendommelige Dyder tilbage.
Hos Havboerne er det endnu en from Skik, naar de skulle paa
Havet, for at fiste, eller sætte Fartoiet ud paa Vandet, i Forveien
at knæle og nedbede Velsignelse fra det Væsen, hvis Almagts Spor
de saa ofte see og erfare i Naturens Opror, i en Bon, der sikkert
ofte kommer fra et rort Hjerte. (Det er en eiendommelig Skik for
Beboerne i Klitmoller, at enhver Mand har sin Parapllli, hvilken
han til Stads bærer under Armen om Sommeren, som om Vinteren,
i Solskin, som i Regnveir.) En Bonde, med hvem jeg engang
talte om Folkekarakteren her, yttrede træffende: „Thyboen er blind
i ni Dage og faaer forst Vinene op den tiende; men, naar han forst
faaer dem op, saa seer han grant;" og dette betegner den alvorlige
Sindighed og Tænksomhed, der karakteriserer ham. Men det gjor
og, at den nyere Tids Fremskridt i Landbruget langsommere faae
Indpas her, imedens Morsingeren lettere opgiver det fra Fædrene
Redarvede, og i Jordens Behandling er kommen et Skridt foran,
(hvilket siden vil nærmere blive vrist). Technisk Snille træffes ei
sieldent hos denne Egns Beboere, og enkelte Haandværksfolk, især
Smede og Uhrmagere, have udmærket sig ved kunstrigt Arbeide; saa-
ledes har f. Ex. den endnu levende Uhrmager, Soren Nielsen i Bjerre
i Noehr Sogn, forsærdiget tvende Stueuhre med Spilleværk og adskillige
sindrigt anbragte, mechaniske Indretninger, hvortil han, uden nogen
Veiledning, havde uddannet sig selv; for det ene modtog han en
kongelig Gave af vor nu afdode Majestæt, der ved at see det meget
beundrede hans mechaniske Geni.
2il Bekræftelse af denne korte Fremstilling af Folkekarakteren
her vil jeg tilfoie den Skildring, som Pastor Steenstrup giver over
skne Landsmænd.
„Hvad Hjertets gode, naturlige Egenskaber angaaer, da troer
ei, at Schade og Aagaard i deres Beskrivelser have tillagt dem
mere Roes, end de fortjene. De ere godgjorende, ti blot af naturlig
-nft, men fordi Religionens Bud kræver det, gjæstfrie, hoflige,
tjenstvillige, fredelige, hade Tvang og ere ømfindtlige imod virkelige
eller indbildte Fornærmelser. De ere undertiden mistænkelige og til-
bageholdende imod de andre Stænder, (maaskee snarere en Frugt af
Erfaring, end en Temperaments-Feil). For den, til hvem Bonden