Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

53 og oplyste, men have dog beholdt deres eiendommelige Dyder tilbage. Hos Havboerne er det endnu en from Skik, naar de skulle paa Havet, for at fiste, eller sætte Fartoiet ud paa Vandet, i Forveien at knæle og nedbede Velsignelse fra det Væsen, hvis Almagts Spor de saa ofte see og erfare i Naturens Opror, i en Bon, der sikkert ofte kommer fra et rort Hjerte. (Det er en eiendommelig Skik for Beboerne i Klitmoller, at enhver Mand har sin Parapllli, hvilken han til Stads bærer under Armen om Sommeren, som om Vinteren, i Solskin, som i Regnveir.) En Bonde, med hvem jeg engang talte om Folkekarakteren her, yttrede træffende: „Thyboen er blind i ni Dage og faaer forst Vinene op den tiende; men, naar han forst faaer dem op, saa seer han grant;" og dette betegner den alvorlige Sindighed og Tænksomhed, der karakteriserer ham. Men det gjor og, at den nyere Tids Fremskridt i Landbruget langsommere faae Indpas her, imedens Morsingeren lettere opgiver det fra Fædrene Redarvede, og i Jordens Behandling er kommen et Skridt foran, (hvilket siden vil nærmere blive vrist). Technisk Snille træffes ei sieldent hos denne Egns Beboere, og enkelte Haandværksfolk, især Smede og Uhrmagere, have udmærket sig ved kunstrigt Arbeide; saa- ledes har f. Ex. den endnu levende Uhrmager, Soren Nielsen i Bjerre i Noehr Sogn, forsærdiget tvende Stueuhre med Spilleværk og adskillige sindrigt anbragte, mechaniske Indretninger, hvortil han, uden nogen Veiledning, havde uddannet sig selv; for det ene modtog han en kongelig Gave af vor nu afdode Majestæt, der ved at see det meget beundrede hans mechaniske Geni. 2il Bekræftelse af denne korte Fremstilling af Folkekarakteren her vil jeg tilfoie den Skildring, som Pastor Steenstrup giver over skne Landsmænd. „Hvad Hjertets gode, naturlige Egenskaber angaaer, da troer ei, at Schade og Aagaard i deres Beskrivelser have tillagt dem mere Roes, end de fortjene. De ere godgjorende, ti blot af naturlig -nft, men fordi Religionens Bud kræver det, gjæstfrie, hoflige, tjenstvillige, fredelige, hade Tvang og ere ømfindtlige imod virkelige eller indbildte Fornærmelser. De ere undertiden mistænkelige og til- bageholdende imod de andre Stænder, (maaskee snarere en Frugt af Erfaring, end en Temperaments-Feil). For den, til hvem Bonden