Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

54 har Tiltro, udoser han og sit Hjertes Anliggende. Naar sund og praktisk Christendom prædikes, bliver der vist ikke med Foie klaget over tomt Huus, og ikke geldent finder man om Søndagen Bonder læse hjemme i en eller anden gudelig Bog. Hvad der for Tiden meest falder Almuesmanden til Bebreidelse, er Forfængelighed, som 05faa kan virke til noget Godt; men i mange af sine Nuancer kaster den Skygge paa Bondens Karakteer. Af Forfængelighed klæder han sig over Evne og Stand, tracterer hjemme, spenderer til Markeder og i Skjenkestuer, vil, for at roses, endog forsømme det, han efter sin bedre Overbevisning finder at være godt og gavnligt, naar det ei har Mængdens Bisa-ld; for at være „en fjon Mand, en svaar Een", lader han sine Agre optræde, sine Grøfter nedtrcede, sin Klover af- æde. Det er sørgeligt, som Frygt for at hore ilde eller dommes med en usordeelagtig Dom, endog om den er den ubilligste, uret- fcerdigste, mest overilede, og derimod Begjerlighed efter at hore vel eller roses, virker paa Mængden. For ei at omtales som en haard og streng Mand, lader Huusbondcn den dovne Karl gaae af sin Tjeneste med et godt Skudsmaal; og saaledes virker denne Feil paa hundrede Maader." Saavel de lysere som Skygge-Siderne i Folkets Karakter frem- hæver og folgende humoristiske Skildring ved Pastor Bagger i Ræhr: „Thyboerne indtage ingen uheldig Plads iblandt vore Landsmænd. De synes at hore til den oprindelige, gamle jothiske Stamme; have for det Meste biane Dine, morkt Haar, og en morkere Hudfarve, end den øvrige Deel af Danmarks Befolktting. De ere i Alminde- lighed hole og velvoxne, bredskuldrede og stærkt byggede. Dette gjcrlder navnligen Kystboerne og Fiskerne, iblandt hvilke der findes saare mange usædvanligt hoie og kraftfulde Mennesker; som en Folge heraf ere de, i det Hele tagne, haardfore og stærke. I intellectuel Henseende ere de ogsaa udmærkede: de ere forstandige, kloge, ja end- ogsaa opvakte. De fatte med Lethed hvad man foredrager dem *), og lægge stedse i deres Tale, selv i Gjenstande, som synes at være over deres Sphære, sund Dommekraft for Dagen. Ikke mindre •) Dette kan vist neppe siges at gjælde i Almindelighed. Forfatteren.