Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
55 Roes fortjene de for Sædelighed, ZErlighed og Gudsfrygt, og Guds Huns staaer ei tomt. Grunden dertil maa især soges i Folkets be- sindige og tænkende Adfærd. De ere godmodige, fredsommelige og godgjorende imod Trængeilde. De besidde megen LEresfolelse, faa at den, der forstaaer at tage dem paa den rette Maade, kan lede dem efter Anske; derimod taale de ikke godt vilkaarlig Behandlittg, en naturlig Folge af deres Selvstcendighed, som ikke er kuet ved Hoveriet med alle dets demoraliserende Folger. I den Deel af Mors (og Han-Herred), hvor Hoveriet endnu sindes, ere disse sidste Egen- skaber heller ikke saa fremherskende." „Dog — deres Karakter har og fan sin Skyggeside. Man kan ikke negte, at de, under Troskyldighedens Maske, skjule List og Falskhed.*) Det er ikke saa let at udgranske en Thyboers Sind; thi han er for- sigtig baade i Ord og i Gjerning. I visse Henseender ligne de Israels omvandrende Sønner, nemlig: i den Handelsaand, som næsten uden Undtagelse besjeler enhver Thyboer; i den Værd, de til- lægge Rigdom — en god Mand er eensbetydende med en rig Mand; han er bedre o: rigere, end jeg — og endelig i deres forsigtige, Alt beregnende Adfærd. Denne deres karakteristiske Forsigtighed er uden Tvivl ogsaa Kilden til nogle af deres gode Egenskaber. Enhver Thybo, kan man være vis paa, gjor sig altid Rede for i ethvert modende Tilfælde: cm han kan have nogen Ulempe eller Tak deraf. Der er i flere Henseender en underlig Modsigelse i deres Karakter: saaledes ere de i Almindelighed troe Tjenere og ærlige Betalere, men ansce paa den anden Side Bedrageri i Handel ikke for nogen Synd — bct hedder: Kjoberen maa enten lukke sine Dine op eller ogsaa sin Pung -T — de ledes bedst ved at paavirke deres ^Eresfolelse, og dog maae de behandles med Fasthed og Alvor; de ere sparsommelige og beregne noie endog een eneste Skilling,' og atter igjcn ere de pragt- elskende og odsle i Levemaade. Paa Bryllups- og Begravelses-Gilder indbyrdes Besog, som de jevnligen aflægge hverandre, anvende de mange Penge. De sætte stor Priis paa deres Mad og ere begavede med en saa velsignet Appetit, at en Fremmed maa forbauses der- ) Denne Dom over Almeenkarakteren er dog nok vel haard. Forfatteren.