Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

56 over; de ere ikke ulige Drkenens Græshopper. „„Skulde vi selv æde det Vaageste (Ringeste) og sælge det Vedste, da maatte vi være gale,"" svarede en Bonde mig engang, da jeg dadlede den Ustik her i Provindsen, at bringe de fletteste Kornvarer i Handelen. Naar man betragter dem i det daglige Liv, da ere de dygtige Arbeidere, til visse Tider utrættelige, skjondt man heller ikke kan negte, at Mange, især Indsiddere og jordlose Huusfolk, have Hang til Ladhed og hellere ville betle, end arbeide. „De fortjene megen Roes for den Omhu, de anvende paa deres Bopæle og Huse. Disse ere rummelige, vel vedligeholdte og for det Meste opforte af Grundmurer. Hos den Velhavende fore- finder man fiint Dækketoi, Solvskeer og andre Luxus-Artikler, hvilke man ellers ikke venter at træffe hos en Bonde. De forstaae fremfor Andre at rogte og pleie Creaturer og Heste, hvorfor ogsaa disse ere vel holdte og udgjore deres vigtigste Handelsvare. Det er et smukt Syn, at see Thyboerne ved festlige Leiligheder kjorende i deres nette, malede og med fyrige Heste forspændte Vogne. Den thylandske Bonde har, som ovenfor viist, sine Feil, men horer desuagtet til Kjernen af den danske Almue, og sandt er det, at, jo noiere man lærer ham at kjende, desto bedre synes man om ham." Men, at der gives braadne Kar i alle Lande, viser folgende Skildring fra et Sogn i Nærheden af Thisted. „Beboerne her ere kolde for Religion og Dyd. Præsten prædiker i Kirken for næsten tomme Stole; deres Sabbath bestaaer for det Meste i at holde Gjceftebude og lystige Forsamlinger. De vise ogsaa i Almindelighed megen Overhorighed: naar de s. Ex. tilvarsles af Sognefogden eller andre Vedkommende at give Mode, da blive de Fleste gjerne borte; og sjeldent ere de enige i at understøtte den Plan, der sigter til fælleds Tarv og Bedste. Naar de Unge blive confirmerede, kaste de Bogen under Bænken. De lange Vinteraftener blive for det Meste anvendte, enten til Intet, eller til Gadelob, Kortspil og anden Uorden." Dog denne morke Skildring gjælder, Gud være lovet! kun som Undtagelse om enkelte Steder, og der er det vel ikke altid Almuens Skyld, at det er saaledes. Om Vestjydens Legemsskabning og Arisigtsdarmelse er i den foregaaende Fremstilling af Joken, hvilken endnu almindeligt