Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
PEer i Nørre-Herred, hvorpaa Solberg og Lodse Kirker ligge,
eee meget hoie, stjondt det formedelst de tilgrændsende Egnes jevne
Skraaning mindre mærkes. Fra den sidste kan hele Mors overskues,
og begge disse Kirker kunne sees, saa at sige, overalt paa Den.
Ved Kaarup og Legind Byer i den sydlige Deel af Lødderup Sogn,
saavelsom i den tilgrændsende Deel af L^rslev Sogn, imellem
denne By og Hovedgaarden Hoiriis, er Jorden meget bakket. Dette
er og Tilfælder med det Midterste af Sonder-Herred. Veierslev Kirke
ligger alt paa en hoi Bakke, og den Bæk, som derfra lober ned til
Mollen, er imod Vesten begrændset af hore Hedebakker. Ovenfor
disse hæver Marken og det folgende Hedestrog sig mere og mere
op imod Nealhøi i Redsted Sogn (den hoieste af Bakkerne i
Sonder-Herred, 210'). Aasbjerghøi paa Prcestegaards - Marken
t>l Karby er og et temmelig hort Punkt, hvorfra der kunne tælles
32 Kirker.
Fra det nævnte Bakkestrøg paa Nordsiden af Den synker Landet
betydeligt og danner i Midten af Norre-Herred en stor og ffjon Slette,
fem imod Vsten udbreder sig lige ned til Fjorden imod Draaby-
Vig; men imod Syd og Vest hæver det sig ganske svagt imod det
der modende hoie Land, hvilket igjen synker jevnt Syd paa til Grcendsen
af Sonder-Herred, hvor Egnen atter bliver hollænder. Saaledes
vedvarer Grundens langstrakte Bølgeform over det Meste af sidst-
nævnte Herred, hvis sydlige og sydvestlige Sogne, navnlig Blidstrup
begge Assels-Sogne tilligemed den over Fjorden kun lidet hvinende
Agero, ogsaa fremvise store, jevne Flader. Disse og øvrige Sletter
henhøre i Almindelighed til Dens lavere liggende Partier. Dog vil
af det Anførte fremlyse, at mange af de jevneste Strækttinger ere
hvitliggende, f. Ex. Nykjobing Vyes Jndmark og de tilgrændsende
Omdomme imod Vesten.
Endnu en lille D horer til dette Amt, nemlig Iegindo, Sonden
sor Mors og Dsten for Thyholm. Den er lav og flad, og ingen
mærkelige Punkter frembyde sig der for Viet.
Ville vi sporge om dette Amt i Oldtiden har havt samme Skikkelse,
om nu fremstiller sig for Diet, da vil Intet derom kunne afgjores med
'shed; men Alt tyder paa, hvad Sagnet bekræfter, og flere Forfattere
5