Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
65 PEer i Nørre-Herred, hvorpaa Solberg og Lodse Kirker ligge, eee meget hoie, stjondt det formedelst de tilgrændsende Egnes jevne Skraaning mindre mærkes. Fra den sidste kan hele Mors overskues, og begge disse Kirker kunne sees, saa at sige, overalt paa Den. Ved Kaarup og Legind Byer i den sydlige Deel af Lødderup Sogn, saavelsom i den tilgrændsende Deel af L^rslev Sogn, imellem denne By og Hovedgaarden Hoiriis, er Jorden meget bakket. Dette er og Tilfælder med det Midterste af Sonder-Herred. Veierslev Kirke ligger alt paa en hoi Bakke, og den Bæk, som derfra lober ned til Mollen, er imod Vesten begrændset af hore Hedebakker. Ovenfor disse hæver Marken og det folgende Hedestrog sig mere og mere op imod Nealhøi i Redsted Sogn (den hoieste af Bakkerne i Sonder-Herred, 210'). Aasbjerghøi paa Prcestegaards - Marken t>l Karby er og et temmelig hort Punkt, hvorfra der kunne tælles 32 Kirker. Fra det nævnte Bakkestrøg paa Nordsiden af Den synker Landet betydeligt og danner i Midten af Norre-Herred en stor og ffjon Slette, fem imod Vsten udbreder sig lige ned til Fjorden imod Draaby- Vig; men imod Syd og Vest hæver det sig ganske svagt imod det der modende hoie Land, hvilket igjen synker jevnt Syd paa til Grcendsen af Sonder-Herred, hvor Egnen atter bliver hollænder. Saaledes vedvarer Grundens langstrakte Bølgeform over det Meste af sidst- nævnte Herred, hvis sydlige og sydvestlige Sogne, navnlig Blidstrup begge Assels-Sogne tilligemed den over Fjorden kun lidet hvinende Agero, ogsaa fremvise store, jevne Flader. Disse og øvrige Sletter henhøre i Almindelighed til Dens lavere liggende Partier. Dog vil af det Anførte fremlyse, at mange af de jevneste Strækttinger ere hvitliggende, f. Ex. Nykjobing Vyes Jndmark og de tilgrændsende Omdomme imod Vesten. Endnu en lille D horer til dette Amt, nemlig Iegindo, Sonden sor Mors og Dsten for Thyholm. Den er lav og flad, og ingen mærkelige Punkter frembyde sig der for Viet. Ville vi sporge om dette Amt i Oldtiden har havt samme Skikkelse, om nu fremstiller sig for Diet, da vil Intet derom kunne afgjores med 'shed; men Alt tyder paa, hvad Sagnet bekræfter, og flere Forfattere 5