Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

66 ere enige i al antage, at det> fordum har været en Samling af Der. Uden at behove at gaae tilbage til den antediluvianske Periode eller med Sagnet at antage, at en Vandflod har givet Anledning til Cimbrer- toget, antyder dog Landets geognostiske Tilstand paa store Nevolu- tioner, der ogsaa her for Historiens Tid have foregaaet. Saaledes har jeg i en Mergelgrav paa min Mark i 3 til 4 Alens Dybde truffet hele Lag af smaae Havsnegle og Muslingskaller, som og ere fundne i Kalkgraven ved Legind i Norhaa Sogn midt inde i Brudene. Den lærde Adam fra Bremen, som levede i det 11te Aarhundrede, kalder Thy en V, og, da han ogsaa kalder Vendsyssel en A, synes dette Amt paa alle Sider at have været omflydt af Vand. Dermed stemmer og Saxo's Vidnesbyrd i hans 10de Bog, hvor han beretter om Sejladsen fra Vesterhavet til Lumfjorden, hvilket Udlob dog i hans Tid igjen var lukket, og Peder Syvs Kæmpevise om Knud den Hellige. Men foruden disse historiske Beretninger finde vi i selve Landets Beskaffenhed en Bekræftelse paa den antagne Mening, at det har været en Samling af Der, imellem hvilke Fjorden og Havet paa flere Steder have været forbuudne, og hvor der have været flere Indsejlinger fra Havet. Thy har venteligen været adskilt fra Bendsyssel, idet Fjorden igjennem Veilerne over de store, flade Kjærstrcekninger i Vesterhan-Herred har været forbunden med Havet, og Hanners har udgjort en D-, som muligt og har været forenet med den nordlige Deel af Mors. Dstholmen og Hanstholmen ere for omtalte med det store Kjær, som adskiller dem og omgiver den Sidste. 2lagaard skriver derom*): „Forbi Hundstrup gaaer et stort Kjær, som paa dette Sted kun indeholder lidet Torvejord, hvorunder forst findes Sand (Strandsand og Gruus, som viser, at det er Havbund). At dette Kjær engang har været Havbund og forenet Havet med Fjorden, synes af flere Grunde meget rimeligt. Til Beviis for denne Mening anfører man: at i Kjcrret ved Klov er fundet Rav, at en ftor Mængde Dstersskaller findes i nogle Bakker ved Dsterild, at den steile Brink, som omgiver Kjæret, har al Udseende af at have været Strandbred, at der skal være fundet ') See hans Beskrivelse Side 152 og 154.