Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
Skibsankers i Kjæret og at der fra Baadsgaard paa Hanstholmen
formenes at have været Overfart med Baade til den sondre Side."
(De nævnte Dstersskaller findes i hele Banker ei langt fra Fjorden
i saa stor Mængde, at de bruges til Veifyldning.) Om Hanstholmen
melder den samme Forfatter: „Upaatvivlelig har det i ældre Tider
været en D, som Havet har adskilt fra det faste Land, og hvorfra
en har strakt sig ned til Hoxer, og der bragt Havet og Fjorden
1 Forbindelse. Til Beviis herfor anfører man overeensstemmende
wed hvad derom er sagt ved Hundstrup: at ved Gravning i Kjæret
skal være fundet Skibstømmer, at en Guard paa Hanstholmen kaldes
endnu Baadsgaard, hvorfra har været Overfart til en anden ligeover
f°c liggende Gaard, kaldet Færgegaard, og, at Landet er hoilcendet
og begroendset rundt om med bratte Bakker. Flyvesandet bar for-
modentligt opfyldt denne Arm af Havet, thi nu er den et Kjær, af
omtrent en Fjerdingvejs Brede, hvis Bund er Sand, som er begroet
vted Lyng." Den samme Formodning nærer Schade om Mors*),
naar han siger: „Den opmærksomme Iagttager kan neppe modstaae
den Tanke, at den Landstrcekning, som nu indbefattes under Navn
as Mors, jo engang har været en Dgruppe, og, forend den blev
det, i det mindste for en Deel været forenet med Fastlandet."
„Det Locale selv afgiver Beviis for, at de Kjær og side Strcek-
ninger, som deels paa mange Punkter gjennemskjcrre Landet, deels
omringe enkelte Stykker deraf, maae engang have været gjennem-
strommede af Liimfjorden; saa at denne Fjord har af Morsland
lkke dannet mindre end omtrent en Snees Der og Holme. Grunden
under Kjærenes Torvemasse er af samme Beskaffenhed, som i Fjorden,
nenilig Klæg, Strandsand, Gruus og Smaastene. Man har deri
fundet Hovedskaller og Beenrader af Mennesker, svære Hjortetakker,
Nav, adskillige af Forfædrenes Redskaber, Skibsankers. Paa sine
Tteder træffes en Mængde Havdyrs Skaller."
„Det kan udentvivl betragtes som Levninger af Fastland, der
overordentlig Vandflod er bleven forstyrret, formodentlig ved den
^Oce cimbriske Havflod, som indtraf omtrent 150 Aar før Christi
*) Sec hans Beskrivelse Side 71 o fl.