Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
67 Skibsankers i Kjæret og at der fra Baadsgaard paa Hanstholmen formenes at have været Overfart med Baade til den sondre Side." (De nævnte Dstersskaller findes i hele Banker ei langt fra Fjorden i saa stor Mængde, at de bruges til Veifyldning.) Om Hanstholmen melder den samme Forfatter: „Upaatvivlelig har det i ældre Tider været en D, som Havet har adskilt fra det faste Land, og hvorfra en har strakt sig ned til Hoxer, og der bragt Havet og Fjorden 1 Forbindelse. Til Beviis herfor anfører man overeensstemmende wed hvad derom er sagt ved Hundstrup: at ved Gravning i Kjæret skal være fundet Skibstømmer, at en Guard paa Hanstholmen kaldes endnu Baadsgaard, hvorfra har været Overfart til en anden ligeover f°c liggende Gaard, kaldet Færgegaard, og, at Landet er hoilcendet og begroendset rundt om med bratte Bakker. Flyvesandet bar for- modentligt opfyldt denne Arm af Havet, thi nu er den et Kjær, af omtrent en Fjerdingvejs Brede, hvis Bund er Sand, som er begroet vted Lyng." Den samme Formodning nærer Schade om Mors*), naar han siger: „Den opmærksomme Iagttager kan neppe modstaae den Tanke, at den Landstrcekning, som nu indbefattes under Navn as Mors, jo engang har været en Dgruppe, og, forend den blev det, i det mindste for en Deel været forenet med Fastlandet." „Det Locale selv afgiver Beviis for, at de Kjær og side Strcek- ninger, som deels paa mange Punkter gjennemskjcrre Landet, deels omringe enkelte Stykker deraf, maae engang have været gjennem- strommede af Liimfjorden; saa at denne Fjord har af Morsland lkke dannet mindre end omtrent en Snees Der og Holme. Grunden under Kjærenes Torvemasse er af samme Beskaffenhed, som i Fjorden, nenilig Klæg, Strandsand, Gruus og Smaastene. Man har deri fundet Hovedskaller og Beenrader af Mennesker, svære Hjortetakker, Nav, adskillige af Forfædrenes Redskaber, Skibsankers. Paa sine Tteder træffes en Mængde Havdyrs Skaller." „Det kan udentvivl betragtes som Levninger af Fastland, der overordentlig Vandflod er bleven forstyrret, formodentlig ved den ^Oce cimbriske Havflod, som indtraf omtrent 150 Aar før Christi *) Sec hans Beskrivelse Side 71 o fl.