Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
og Kornmagasiner bleve bortrevne, hvilket skete saa pludseligt, at flere
Fiskere ei kunde faae deres, ved Stranden liggende, Baade reddede.
Endog paa den fremspringende Kalkklint, det hoie Vulbjerg, vil
man have bemærket, hvorledes Havet lidt efter lidt underskjærer dens
faste Klippegrund, og, som for bemærket, den udenfor stagende Skarre-
klit synes nt have været fastgroet med Bjerget, men ved Havets
uimodstaaelige Magt engang i Tiden derfra losrevet eller adskilt.
Ja selv Fjorden ceder sig længere ind i og bortskyller af Landet,
esterat Havet ved Canalens Dannelse er sat i stadig Forbindelse med
den, og den bortskyller igjen og tilraner sig Meget af det, som den
for har givet fra sig. Af Strandgræsninger, Enge og flade Marker
ved dens Bredder ere store Stykker blevne bortrevne, overskyllede og
bedækkede med Sand og Gruus, især ved den bekjendte, voldsomme
Stormflod den 7de og 8de Januar 1839. Det synes da næsten,
som om Naturen tyder paa, at Hav og Fjord engang i Sekternes
Lob igjen skulle indsættes i deres gamle Rettigheder, og dette Amt
blive til, hvad det for har været — en Samling af Der.
B.
Jordernes særegne Sruudbes^affenhed i Amtets enkelte Dele.
Jordbunden i dette Amt er, som for bemærket, af hoist for-
skjellig Beskaffenhed, og saa hyppigt forandrer den sig, at der, især
i Thy, neppe gives nogen By, hvis Mark har nogenlunde eensartet
Karakter i Jordsmonnet. Oste sees paa korte Strækninger en ypperlig,
dyb Muld at groendse umiddelbart snart til Hedejord, hvor Lyngen
kun bedækker Gruus, snart til tunge Leerjorder, snart til horder,
hvis Hovedbesianddeel er paa nogle Steder Kalk, paa andre Sand
og Steen; og saaledes afvexler det Ene med det Andet i de forskjelligste
Blandings-Forhold. Vesterhan-Herred er den Deel af Amtet, som
af Naturen er mindst begunstiget. Det Meste deraf, som og den
nordre Deel af 21)Y, hviler paa et Kalklag, som hist og her endog
kommer tilsyne tæt under Agecskorpen. Hvidleer er den almindelige
Benævnelse af Kalken, da den sædvanligen er blandet med Leer.
Den sydlige Deel af Thy derimod har som oftest Leer til Underlag;
Sjorring So i Hundborg-Herred gjor Grændseskjellet imellem Kalk-