Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
72 og Kornmagasiner bleve bortrevne, hvilket skete saa pludseligt, at flere Fiskere ei kunde faae deres, ved Stranden liggende, Baade reddede. Endog paa den fremspringende Kalkklint, det hoie Vulbjerg, vil man have bemærket, hvorledes Havet lidt efter lidt underskjærer dens faste Klippegrund, og, som for bemærket, den udenfor stagende Skarre- klit synes nt have været fastgroet med Bjerget, men ved Havets uimodstaaelige Magt engang i Tiden derfra losrevet eller adskilt. Ja selv Fjorden ceder sig længere ind i og bortskyller af Landet, esterat Havet ved Canalens Dannelse er sat i stadig Forbindelse med den, og den bortskyller igjen og tilraner sig Meget af det, som den for har givet fra sig. Af Strandgræsninger, Enge og flade Marker ved dens Bredder ere store Stykker blevne bortrevne, overskyllede og bedækkede med Sand og Gruus, især ved den bekjendte, voldsomme Stormflod den 7de og 8de Januar 1839. Det synes da næsten, som om Naturen tyder paa, at Hav og Fjord engang i Sekternes Lob igjen skulle indsættes i deres gamle Rettigheder, og dette Amt blive til, hvad det for har været — en Samling af Der. B. Jordernes særegne Sruudbes^affenhed i Amtets enkelte Dele. Jordbunden i dette Amt er, som for bemærket, af hoist for- skjellig Beskaffenhed, og saa hyppigt forandrer den sig, at der, især i Thy, neppe gives nogen By, hvis Mark har nogenlunde eensartet Karakter i Jordsmonnet. Oste sees paa korte Strækninger en ypperlig, dyb Muld at groendse umiddelbart snart til Hedejord, hvor Lyngen kun bedækker Gruus, snart til tunge Leerjorder, snart til horder, hvis Hovedbesianddeel er paa nogle Steder Kalk, paa andre Sand og Steen; og saaledes afvexler det Ene med det Andet i de forskjelligste Blandings-Forhold. Vesterhan-Herred er den Deel af Amtet, som af Naturen er mindst begunstiget. Det Meste deraf, som og den nordre Deel af 21)Y, hviler paa et Kalklag, som hist og her endog kommer tilsyne tæt under Agecskorpen. Hvidleer er den almindelige Benævnelse af Kalken, da den sædvanligen er blandet med Leer. Den sydlige Deel af Thy derimod har som oftest Leer til Underlag; Sjorring So i Hundborg-Herred gjor Grændseskjellet imellem Kalk-