Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
73 og Leerbunden. Hvor den Sidste findes, der er ogsaa Overlaget paa sine Steder stærkt leret, iscer paa de Streg, der grændse til Liimfjorden, og i den sydlige Halvdeel er Mulden overhovedet mere blandet med Leer, end med Sand. En gruset Hede strækker sig næsten heelt igjennem det Midterste af Thy. Den hele Kyst langs med Havet have vi for seet at være bedækket med Sandbakker, som strække sig | til Ij Miil ind i Landet. Disse Klitter i Forening med Hederne indtage henved det Halve imod Amtets dyrkede Areal. Den største Part af Mors indeholder et frugtbart, sortmuldet Jordsmon, meer eller mindre leerblandet. I Norre-Herred ere Jor- derne i det Hele taget tungere eller mere lerede, end i Sonder-Herred, som har mange sandede Jorder, hvoraf en ikke liden Deel er lyng- begroet Hede. Efter saaledes at have givet en kort, almindelig Skildring af Jordens Grundbeffaffenhed i dette saa vidt strakte og i den Hen- seende saa forskjellige Amt, vil det være af Interesse, nærmere at betragte den herreds- og sogneviis, og, folgende den geographiske Orden, saaledes begynde med Nesterhan - herred. *) Kollerup Sogn (Gl. Hrtk. 178. 2. 3. 1. Nyt Hrtk. 137. 2. 3. 1|.) er det, der i hele Amtet af Naturen er mindst begunstiget. Jorderne ere skarptsandede og nærme sig paa sine Steder til Flyvesand; og, da de have Kridt i Underlaget, stundom kun i 6 Tommers Dybde, blive de saa meget losere og hidsigere, saa at de lettere udtorres og tabe hurtigt den Kraft, som Gjodskningen *) Det kunde maaskee synes mangen Læser trættende, at Beskrivelsen over Lorderne ganer i saa noie Detail, at ethvert enkelt Sogn anføres for sig; men det har for Mange Interesse og kan i mange Tilfælde være vigtigt at lære de enkelte Sogne nærmere at kjende, (Forfatteren har oftere savnet det i adskillige af de andre Amtsbeffrivelser,) hvorfor jeg har foretrukket helst denne Fremgangsmaade, og, da det ogsaa ofte kan , bidrage til at lære bedre at kjende og bedømme de enkelte Sogne, har jeg tilføjet Hartkornet, saavel efter den ældre, som efter den nyere Matrikul. Skjondt de ikke altid saaledes følge efter hverandre i geo- graphisk Orden, har jeg stedse miført Hovedsognene førend de dertil hørende Annexer, forsaavidt de ligge i samme Herred.