Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
og Leerbunden. Hvor den Sidste findes, der er ogsaa Overlaget
paa sine Steder stærkt leret, iscer paa de Streg, der grændse til
Liimfjorden, og i den sydlige Halvdeel er Mulden overhovedet mere
blandet med Leer, end med Sand. En gruset Hede strækker sig
næsten heelt igjennem det Midterste af Thy. Den hele Kyst langs
med Havet have vi for seet at være bedækket med Sandbakker, som
strække sig | til Ij Miil ind i Landet. Disse Klitter i Forening
med Hederne indtage henved det Halve imod Amtets dyrkede Areal.
Den største Part af Mors indeholder et frugtbart, sortmuldet
Jordsmon, meer eller mindre leerblandet. I Norre-Herred ere Jor-
derne i det Hele taget tungere eller mere lerede, end i Sonder-Herred,
som har mange sandede Jorder, hvoraf en ikke liden Deel er lyng-
begroet Hede.
Efter saaledes at have givet en kort, almindelig Skildring af
Jordens Grundbeffaffenhed i dette saa vidt strakte og i den Hen-
seende saa forskjellige Amt, vil det være af Interesse, nærmere at
betragte den herreds- og sogneviis, og, folgende den geographiske
Orden, saaledes begynde med
Nesterhan - herred.
*) Kollerup Sogn (Gl. Hrtk. 178. 2. 3. 1. Nyt Hrtk.
137. 2. 3. 1|.) er det, der i hele Amtet af Naturen er mindst
begunstiget. Jorderne ere skarptsandede og nærme sig paa sine Steder
til Flyvesand; og, da de have Kridt i Underlaget, stundom kun i
6 Tommers Dybde, blive de saa meget losere og hidsigere, saa at
de lettere udtorres og tabe hurtigt den Kraft, som Gjodskningen
*) Det kunde maaskee synes mangen Læser trættende, at Beskrivelsen over
Lorderne ganer i saa noie Detail, at ethvert enkelt Sogn anføres for
sig; men det har for Mange Interesse og kan i mange Tilfælde være
vigtigt at lære de enkelte Sogne nærmere at kjende, (Forfatteren har
oftere savnet det i adskillige af de andre Amtsbeffrivelser,) hvorfor jeg
har foretrukket helst denne Fremgangsmaade, og, da det ogsaa ofte kan
, bidrage til at lære bedre at kjende og bedømme de enkelte Sogne, har
jeg tilføjet Hartkornet, saavel efter den ældre, som efter den nyere
Matrikul. Skjondt de ikke altid saaledes følge efter hverandre i geo-
graphisk Orden, har jeg stedse miført Hovedsognene førend de dertil
hørende Annexer, forsaavidt de ligge i samme Herred.