Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
Kjettrup Sogn*) (Gl. Hrtk. 346. 6. 3. 1. Nyt Hrtk. 187.
2. ir.) har i Almindelighed meget gode Jorder, men, som der
kan sees as Nedsættelsen i Hartkornet, med alt for hoi Skyldsætning
og dertil liden Agerjord. Især har Kjettrup By gode Marker med
dyb, sandblandet Muld og meest Rodleer og Kridt, hist og her Sand
til Underlag. De ligge hoit og ere noget bakkede, men beqvemme
at drive. Gaardene ere paa 10 Tdr. Hartkorn, med nepve 3 Tdr.
Land Agerjord til 1 Tde. Hartkorn og c. 2 Læs Ho, som besvær-
ligen bjerges, fordr de store Kjærstrcekninger ligge faa langt borte og
afgive lidet og ringe Ho. Til Dslev og Drostrup Byer, hvor
Gaardene kun ere paa 8 Tdr. Hartkorn, er der mere Hobjergning,
men Jorderne ere mindre muldrige og mere sandblandede. Huusby
ligger omgiven af hoie Bakker, som gjore endeel af Jorderne be-
sværligere at drive. I dette Sogn ligger den kongelige Hovedgaard
Aagaard med 700 Tdr. Agerland, hvoraf en Deel er siarptsandet,
en Deel bakket og suur, men og Meget muldrigt med Kalk i Under-
laget paa Z Alens Dybde.
G j o t tru p (Gl. Hrtk. 215. 3. 3. i|. Nyt Hrtk. 142. 5. -Z.)
har meest samme Slags Jorder, som Kjettrup, men de ere mindre
muldrige og mere sandblandede. Byen ligger lavt under en Bakke
langs Kjæret, men har sin Agermark ovenpaa, hvorved de blive be-
sværligere at drive. Ogsaa dette Sogn har kun Lidet Agerjord, men
wegen Eng i „Sloien", og en stor Strækning Overdrev ved Fjorden
og deri endeel Holme, hvorfra det ringe Hoprodukt er besværligt at
bjerge, fordi de ligge saa lavt og ere saa langt borte; Mange have
næsten en Mill at kjore dermed. I de senere Aar have de lidt
meget ved Fjordens Oversvømmelse.
T h o rup (Gl. Hrtk. 193. 3.3. - Nyt Hrtk. 146. 5. 2. 1|.)
har gode, letsandede Muldjorder med Rodleer og Kridt til Underlag,
undtagen 2 nordre Gaarde, som have skarpe Sandjorder. De give
frodigt Korn og Græs, da overflødig Gjodning kan tilveiebringes
ved den rige Hobjergning i Enge og Kjær, og en Bonde kan bjerge
20 a 30 Læs Ho aarligen. Det almindelige Tillæg er 3 Tdr. Land
') Heri ligge: Skjcrpinggaard, en Embedsbolig for Herredsfogden, et
derved liggende Thinghuus og et Apothek.