Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
75 Kjettrup Sogn*) (Gl. Hrtk. 346. 6. 3. 1. Nyt Hrtk. 187. 2. ir.) har i Almindelighed meget gode Jorder, men, som der kan sees as Nedsættelsen i Hartkornet, med alt for hoi Skyldsætning og dertil liden Agerjord. Især har Kjettrup By gode Marker med dyb, sandblandet Muld og meest Rodleer og Kridt, hist og her Sand til Underlag. De ligge hoit og ere noget bakkede, men beqvemme at drive. Gaardene ere paa 10 Tdr. Hartkorn, med nepve 3 Tdr. Land Agerjord til 1 Tde. Hartkorn og c. 2 Læs Ho, som besvær- ligen bjerges, fordr de store Kjærstrcekninger ligge faa langt borte og afgive lidet og ringe Ho. Til Dslev og Drostrup Byer, hvor Gaardene kun ere paa 8 Tdr. Hartkorn, er der mere Hobjergning, men Jorderne ere mindre muldrige og mere sandblandede. Huusby ligger omgiven af hoie Bakker, som gjore endeel af Jorderne be- sværligere at drive. I dette Sogn ligger den kongelige Hovedgaard Aagaard med 700 Tdr. Agerland, hvoraf en Deel er siarptsandet, en Deel bakket og suur, men og Meget muldrigt med Kalk i Under- laget paa Z Alens Dybde. G j o t tru p (Gl. Hrtk. 215. 3. 3. i|. Nyt Hrtk. 142. 5. -Z.) har meest samme Slags Jorder, som Kjettrup, men de ere mindre muldrige og mere sandblandede. Byen ligger lavt under en Bakke langs Kjæret, men har sin Agermark ovenpaa, hvorved de blive be- sværligere at drive. Ogsaa dette Sogn har kun Lidet Agerjord, men wegen Eng i „Sloien", og en stor Strækning Overdrev ved Fjorden og deri endeel Holme, hvorfra det ringe Hoprodukt er besværligt at bjerge, fordi de ligge saa lavt og ere saa langt borte; Mange have næsten en Mill at kjore dermed. I de senere Aar have de lidt meget ved Fjordens Oversvømmelse. T h o rup (Gl. Hrtk. 193. 3.3. - Nyt Hrtk. 146. 5. 2. 1|.) har gode, letsandede Muldjorder med Rodleer og Kridt til Underlag, undtagen 2 nordre Gaarde, som have skarpe Sandjorder. De give frodigt Korn og Græs, da overflødig Gjodning kan tilveiebringes ved den rige Hobjergning i Enge og Kjær, og en Bonde kan bjerge 20 a 30 Læs Ho aarligen. Det almindelige Tillæg er 3 Tdr. Land ') Heri ligge: Skjcrpinggaard, en Embedsbolig for Herredsfogden, et derved liggende Thinghuus og et Apothek.