Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
76 af Ager og 10 Tdr. Land Kjær til 1 Tde. Hartkorn. Kjcerene ere her lavere og mere sumpige, end i Nabosognene, hvorved de mindre ere skikkede til Opdyrkning. Af lignende Beskaffenhed er Kliim (Gl. Hrtk. 145. 1. 1. Nyt Hrtk. 122. 5. 1. 1.), hvis Jorder ere mere letmuldede, al- mindeligere med Kridt i Underlaget. Ogsaa dette Sogn lider af en hoi Skyldsætning med 3 å 4 Tdr. Land Ager til 1 Tde. Hartkorn, men indtil 20 Tdr. Land Kjær og endnu Mere af Klitstrækninger, der ligge tildeels i gronne Sletter ud til Havet med Syltho. Til dette Sogn ere de bedste Kjoerstrcekninger, som lettest kunne udkastes og ere de meest beqvemme at drive; og da der under | Alen Torve- jord kommer fiint Sand og derunder Kridt, tilbyder Naturen med Lethed en gunstig Jordblanding. Vuust Sogn (Gl. Hrtk. 110. 1. Nyt Hrtk. 70. 6. 3. iz.) har af dette Pastorat, som ligger paa en af de jevneste Sletter i Amtet og har saa Meget tilfælleds, de ringeste Jorder baade af Ager og Eng. Agerjorderne ere mere sandige, de bedste nede ved Byen, dog endeel stenede, med Hvidleer i Underlaget, fuldt af Flint- fteen, ellers meest Sand; men der haves da og storre Areal, og Kjcerene have en tyndere Jordskorpe og mere Sand og Gruus i Underlaget. De hore derfor til Herredets ringere Jorder. Tommerby*) (Gl. Hrtk. 225. 6.2. Nyt Hrtk. 145. 1.) har sandmuldede Jorder, meest med Sand til Underlag, hoitliggende paa Siden af den Landryg, der aaaer igjennem Halvøen Hanners, men jevne og beqvemme, og de hore til de gode Rugjorder. Byens Marker ligner man ved en Aal, den nordre Ende, Hovedet, og den sondre Ende, Halen, ere de magreste; men Midten er god, og der *) Tømmerby Kirke kaldtes temphim St. Bolihlæ, som formodes efter Kong Erik Eiegods Dronning af dette Navn. Den ansees for den ældste i Vendsyssel, opført i Christcndommens forste Tider af en Adels- mand Videric Biss, ester hvem Veslss-Gaard skal have sit Navn. I Muren ved den nordre Kirkedør stal have været en Steen med Rune- ffrist, som siden førtes til Thorstcdlund, hvorpaa hans Gravskrift udviste, at han ligger begravcn i Vigelhoi, hans Fader i Aalhøi, hvilke Navne Sagnet endnu har bevaret, (v. Mann. Dati. Tom. II. Side 264).