Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

77 er tildeels Leer i Underlaget. Den ostre Mark hælder meest og falder for en Deel sid. Det har en betydelig Deel, meest lyngbegroet Overdrev ved de tvende Veiler, hvortil det grændfer imod Aften og Vesten, men Mangel paa Mose og Eng, da det Overdrev og de Klitstifter, som hertil hore, ere saa langt bortliggende, nt det ringe Kjoerho i Gronningerne kun besværligt bjerges, og, som Herredet i det Hele, er det hoit fkyldsat i Forhold til Agerlandet. Den vestre Deel, med Langvad og Rodbro paa Grcendsen af Thy, horer til Sognets skarpeste Egn, hvor Sandet prædominerer, hvilket og er Tilfældet med Frostrup; mm især den sidste Gaard har et betydeligt, meest opdyrket Areal og et vidt udstrakt Overdrev. Af Lild Sogn (Gl. Hrtk. 94. 6. 1. 1. Nyt Hrtk. 113. 7. 3. 2f.) er en Deel op imod og omkring Bjergets Molle hoitliggende, skarpt og tort; men den nordlige Deel, især Byerne Kjæret og Gloedeby, lavtliggende med betydelige Enge og Grønninger i Klitterne. Lund, imod Dsten til Han-Veile, har de bedste Jorder. I det Hele ere Jorderne her muldsandede og ud imod Klitterne faaer Sandet paa mange Steder Overhaand; men, da det har et stort Areal baade af Ager- og Græsnings-Jord og kan bjerge meget Klitfoder, holdes her en stor Mængde Kreaturs, og Sognet hæver sig derved til et af Herredets bedre. Saaledes kunne Steder i Kjæret paa lidt over 1 Tde. Hartkorn holde 30 Fækreature og 40 å 60 Faar. I dette Sogn ligger Bulbjerg Klinte, som for er omtalt. De næste 3 Sogne, som ligge paa den egentlige Halvø Hanners, hvortil dog og Tommerby og Noget as Lild Sogn regnes, ere deri sorskjellige fra det Vorige af Herredet, at Leret deri faaer Overhaand over Sandet, saavel i Madjorden, som i Underlaget, hvori Kalken ei længere er synlig, men ved Jordens Brusen, naar Syre paagydes, mærkes, at den er tilstede. Jo længere man paa Sydspidsen nærmer sig Mors, desto bedre Leerjorder fremtrcede og robe Slægtskabet med den nærliggende, frugtbare £5. Der mangle Moser og Enge. Oslos (Gl. Hrtk. 162. 3. 1.1. Nyt Hrtk. 105. 7. 1.) har sandblandet Muld, meest med Rodleer i Underlaget; men Norden for Kirken falde -Jorderne mere sandige og paa de hoiere Steder med Rodsand derunder. Markerne ere hoie, men begvemme med en mild Skraaning imod Dsten og Vesten. Det har en betydelig Uddrift