Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Hillerslev - herred. Hundstrup Sogn (Gl. Hrtk. 191. 3. 3. 1. Nyt Hrtk. 178. 3. 3.), hvori Hundstrup og Klov Byer have ypperlige, lette, sand- blandede Jorder, men med 2 å 3 Qvarteer dyb Muld og et Underlag af Leer og Kalkbleger, saa at de frembære rige Afgrøder, især af Nug og Byg; og, stjondt den forste By har mere Muld, har- den sidste dog det bedste Underlag og er en af de bedste i Herredet. I Klaftrup og Lynnerup ere Jorderne mere sandblandede, hvorfor de, skjondt Underlaget er lige saa godt, maae staae tilbage for hine. Den forste By har kun 6 Tdr. Sædeland (å 10,000 Alen) til t Tde. Hartkorn, imedens de øvrige have 9 å 10; men derimod har den storre Hobjergning og endeel Overdrev i det fornævnte Hundstrup-Kjcrr, 6 å 8 Læs Ho pr. Tde. Hartkorn. Skjondt Jorderne ere noget hoitliggende, især til de ostre Byer, ere de dog jevne og beqvemme. Den største Deel af Kjæret har Fjorden ved de senere Aars Hoivande oversvømmet, deri anrettet megen Skade og tvunget adskillige Beboere af Klov og Lynnerup, som for laae neden for Bakken, til at flytte ovenpaa, ei til Skade for Markens Drift. I dette Sogn ligger Herregaarden Kolbygaard *) med 220 Tdr. Sædeland, som indbefatte nogle af Sognets fortrinligste Jorder i kraftig Tilstand og dertil rigelig Hoavl. D s te ri ld (Gl. Hrtk. Ilo. 1. Nyt Hrtk. 129. 6. 3. 1|.). Vesterby har i Zndmarken et skarpt, sandblandet, temmelig dybt Jordsmon, hvis Underlag er rodt Sand og smaae Flintsteen; Ud- marken, Sonden for Landeveien, er bedre, mere muldrig, med noget leerblandet Underlag. Sonderby har bedre Jorder, især i Ind- marken, muldsandige med Underlag af Hvidleer og smaae Kalk- og Flintbleger (i Udmarken Rod leer). Hoxer **) Vy har et fortrinligt ') Paa denne Gaard havde Hertugen af Weimar sit Hovedqvartcer 1658, da de Svenske ogsaa hjemsøgte og hcrjcde denne Provinds. Den var før et Stamhuus sor den Bjerregaardske Familie. ") Denne Landsby, fordum Hoßhor og Hessor, sired længe med Thisted om Fortrinet til at blive Kjobstad, paa Grund af den bedre Havn, og Christian den Trcdke gav den og Kjobstad-Rettigheder 1533; men den hævede sig aldrig dertil, og Thisted vedblev at have Fortrinet.