Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
Jordsmon, meget dybt og temmelig leerblandet, tjenligt til al Slags Seed, især Vaarkorn, med Hvidleer til Underlag, hvorimod det i Udmarken meest bestaaer af Gruus og rodt Sand, der paa sine Steder kan naaes med Ploven. Tousig og Abildhave ligge ’ Mill inde i den store Dsterild-Hede, omgivne af Klitter, paa Grændsen af Hanherred, med meget skarpe og sandede Jorder med Sand i Underlaget. Ogsaa dette Sogn har lidt meget ved Fjordens Over- svømmelse, og 8 Gaarde og 11 Huse ere derfor blevne flyttede. Jorderne ere flade og jevne, og Hoxer har 8, imedens Vesterby endog har 16 Tdr. Sædeland til 1 Tde. Hartkorn, men Enge mangler det, og de, der for havdes, ere meget odelagte af Fjorden, saasom til Tousig, hvorimod de bjerge endeel daarligt Klitfoder i de vidtløftige Klitskifter. Hjardemaal (Gl. Hctk. 126. 5. 1. 2. Nyt Hrtk. 114. 2. 11) er det nordøstligste Sogn i Thy og ligger omringet af de vilde Klitter. Det har overflødig Jord, men for det meste ringe og meget fordærvet af Flyvesand, derfor sandig med Sand til Underlag, dog i den sydlige Deel ogsaa Kalk. Da det har megen Agerjord, 10 å 12 Tdr. Sædeland pr. Tde. Hartkorn; el Mangel paa Ho, indtil 4 Lces til 1 Tde.; ved de mange Smaasoer, i Kjærene og Grønningerne imellem Klitbakkerne, bjerger en stor Mængde Klit- foder, som dog bidrager til Gjodningens Forøgelse, og har rigelige Græsgange: horer det dog snarere til de bedre Sogne, og der avles bedre, især fortrinlig Scederug, end man paa disse, tilsyneladende uftugtbare, Jorder skulde vente. Gaae vi fra Dstholmen over til Hanstholmen, komme vi til den ringeste Deel af dette Herred, ei blot, fordi Jorderne ere hoie, tørre og hidsige, men især, fordi den ligger saa aabent for Havet, som befkyller den næsten paa de 3 Sider, uden at beskyttende Klit- bakker bryde den barske Vind, som her næsten stedse med Voldsomhed blæser. Landets Udseende viser tydeligt, at det i Oldtiden har været en højtliggende Holm eller D, da Jorderne ligge i een Plaine paa den hoie Landryg med flere dybe Dale og Huulveie, især imellem Ræhr Kirke og Havet ned til Kjcrret, igjennem hvilke der alene kan kjores op. Derpaa ligge: