Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordsmon, meget dybt og temmelig leerblandet, tjenligt til al Slags
Seed, især Vaarkorn, med Hvidleer til Underlag, hvorimod det i
Udmarken meest bestaaer af Gruus og rodt Sand, der paa sine
Steder kan naaes med Ploven. Tousig og Abildhave ligge ’ Mill
inde i den store Dsterild-Hede, omgivne af Klitter, paa Grændsen
af Hanherred, med meget skarpe og sandede Jorder med Sand i
Underlaget. Ogsaa dette Sogn har lidt meget ved Fjordens Over-
svømmelse, og 8 Gaarde og 11 Huse ere derfor blevne flyttede.
Jorderne ere flade og jevne, og Hoxer har 8, imedens Vesterby
endog har 16 Tdr. Sædeland til 1 Tde. Hartkorn, men Enge
mangler det, og de, der for havdes, ere meget odelagte af Fjorden,
saasom til Tousig, hvorimod de bjerge endeel daarligt Klitfoder i de
vidtløftige Klitskifter.
Hjardemaal (Gl. Hctk. 126. 5. 1. 2. Nyt Hrtk. 114. 2.
11) er det nordøstligste Sogn i Thy og ligger omringet af de vilde
Klitter. Det har overflødig Jord, men for det meste ringe og
meget fordærvet af Flyvesand, derfor sandig med Sand til Underlag,
dog i den sydlige Deel ogsaa Kalk. Da det har megen Agerjord,
10 å 12 Tdr. Sædeland pr. Tde. Hartkorn; el Mangel paa Ho,
indtil 4 Lces til 1 Tde.; ved de mange Smaasoer, i Kjærene og
Grønningerne imellem Klitbakkerne, bjerger en stor Mængde Klit-
foder, som dog bidrager til Gjodningens Forøgelse, og har rigelige
Græsgange: horer det dog snarere til de bedre Sogne, og der avles
bedre, især fortrinlig Scederug, end man paa disse, tilsyneladende
uftugtbare, Jorder skulde vente.
Gaae vi fra Dstholmen over til Hanstholmen, komme vi til
den ringeste Deel af dette Herred, ei blot, fordi Jorderne ere hoie,
tørre og hidsige, men især, fordi den ligger saa aabent for Havet,
som befkyller den næsten paa de 3 Sider, uden at beskyttende Klit-
bakker bryde den barske Vind, som her næsten stedse med Voldsomhed
blæser. Landets Udseende viser tydeligt, at det i Oldtiden har været
en højtliggende Holm eller D, da Jorderne ligge i een Plaine paa
den hoie Landryg med flere dybe Dale og Huulveie, især imellem
Ræhr Kirke og Havet ned til Kjcrret, igjennem hvilke der alene kan
kjores op. Derpaa ligge: