Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
- 4 - den anden side kan den objektive iagttager ikke undlate at gjøre sig rede for, hvilken pris industrien kræver. Ved bedømmelsen av hver enkelt industris relative værdi for landet maa det derfor tas i betragtning, hvor meget denne industri tærer paa sieg* tens sundhet, ved siden herav ogsaa hvor megen menneskekraft den maa antages at berøve landbruket. Aschehoug har med rette fremholdt, at evnen til at samle rigs dom er værdifuldere end selve rigdommen. Derfor maa formaa? let for enhver god nationaløkonomisk politik være at bevare og styrke nationens produktive kræfter. De produktive kræfter er selvfølgelig avhængig av, at nationens sundhet ikke alment svækkes. Her er vi i virkeligheten ved kjernen av det sociale problem. Dette problem har, om man vil, to sider — en hu* man og en nationaløkonomisk. Det er fra et etisk almenmenne* skelig standpunkt givet, at man maa skaffe den industrielle stand gunstige livsvilkaar. Men det samme krav maa stilles fra et nationaløkonomisk standpunkt. Enhver forretningsmand, som regner med et længere tidsrum, vil kunne si sig selv, at det er øko= no misk at behandle sit materiel omhyggelig. For at gaa utenom alle ideelle hensyn: industriener i længden praktisk avhængig av, at racen ikke svækkes. Den er endog økonomisk sterkt interessert i en stigende intellektuel kultur hos arbeideren. En fysisk kraftig og intellektuelt velutrustet fagarbeider repræsenter rer en meget betydelig økonomisk værdi, og han fortjener en samfundsstilling, som staar i forhold til hans betydning. Der er dem, som mener, at menneskeslegtens fornyelsesevne er saa stor, at man kan negligere det kraftfbrbruk som en be# tragtelig del av industrien medfører. Denne tankegang har ikke mindst været utbredt i Amerika, hvor ogsaa de særegne forhold — den stadige tilgang av friske kræfter — har indbudt hertil. Imidlertid vil en saadan betragtningsmaate i længden ikke være gyldig for det enkelte folk. Det folk, som forsømmer sin hy? giene, vil før eller senere bukke under. Overalt hvor der i civiliserte lande drives storindustri, er der en voksende erkjen* delse av, at selve den nationale selvopholdelsesdrift kræver en