Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 4 -
den anden side kan den objektive iagttager ikke undlate at gjøre
sig rede for, hvilken pris industrien kræver. Ved bedømmelsen
av hver enkelt industris relative værdi for landet maa det derfor
tas i betragtning, hvor meget denne industri tærer paa sieg*
tens sundhet, ved siden herav ogsaa hvor megen menneskekraft
den maa antages at berøve landbruket.
Aschehoug har med rette fremholdt, at evnen til at samle rigs
dom er værdifuldere end selve rigdommen. Derfor maa formaa?
let for enhver god nationaløkonomisk politik være at bevare
og styrke nationens produktive kræfter. De produktive kræfter
er selvfølgelig avhængig av, at nationens sundhet ikke alment
svækkes. Her er vi i virkeligheten ved kjernen av det sociale
problem. Dette problem har, om man vil, to sider — en hu*
man og en nationaløkonomisk. Det er fra et etisk almenmenne*
skelig standpunkt givet, at man maa skaffe den industrielle stand
gunstige livsvilkaar. Men det samme krav maa stilles fra et
nationaløkonomisk standpunkt. Enhver forretningsmand, som
regner med et længere tidsrum, vil kunne si sig selv, at det er øko=
no misk at behandle sit materiel omhyggelig. For at gaa utenom
alle ideelle hensyn: industriener i længden praktisk avhængig
av, at racen ikke svækkes. Den er endog økonomisk sterkt
interessert i en stigende intellektuel kultur hos arbeideren. En
fysisk kraftig og intellektuelt velutrustet fagarbeider repræsenter
rer en meget betydelig økonomisk værdi, og han fortjener en
samfundsstilling, som staar i forhold til hans betydning.
Der er dem, som mener, at menneskeslegtens fornyelsesevne
er saa stor, at man kan negligere det kraftfbrbruk som en be#
tragtelig del av industrien medfører. Denne tankegang har ikke
mindst været utbredt i Amerika, hvor ogsaa de særegne forhold
— den stadige tilgang av friske kræfter — har indbudt hertil.
Imidlertid vil en saadan betragtningsmaate i længden ikke være
gyldig for det enkelte folk. Det folk, som forsømmer sin hy?
giene, vil før eller senere bukke under. Overalt hvor der i
civiliserte lande drives storindustri, er der en voksende erkjen*
delse av, at selve den nationale selvopholdelsesdrift kræver en