Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
- 5 - løsning av industriproblemet. Dette er da i en række lande — England, Frankrike, Tyskland, Holland, ogsaa i Amerika —blit gjenstand baade for indgaaende videnskabelige undersøkeiser, og for storstilede praktiske eksperimenter, hvor nogen av de største og mest ansete bedrifter er gaat i spidsen. Ved disse forsøk har vedkommende bedrift for at forbedre arbeidernes hygieniske og økonomiske vilkaar dels tat sig av sine arbeideres boligforhold, dels git arbeiderne andel i sin ind« tægt. I mange tilfælde har bedriften kommet arbeiderne imøte paa begge maater. Desuten har arbeidernes hygiene under de* res daglige virke været gjenstand for en mere og mere rationel omsorg. Bedringen av arbeidernes boligforhold har i de sidste decent nier særlig i England været gjenstand for energiske bestræbelser baade fra privat og fra offentlig side. Blandt de private bestræb belser maa først og fremst nævnes de store anlæg av ideelle have* byer som £ eks. Garden City og Port Sunlight. Blandt de of* fentlige kan nævnes de planmæssige omreguleringer av usunde kvarterer, som er foretat i engelske byer, f. eks. i Liverpool, hvor der fra 1902 aarlig er nedrevet ca. 500 huse, der var utjen? lige som menneskeboliger. De private forsøk paa at skape industribefolkningen nye og bedre vilkaar har dels været av utpræget filantropisk karakter, idet £ eks. grundlæggeren av en haveby til fordel for den frem* tidige utvikling har git avkald paa ethvert utbytte av sine ut* læg, dels har de hat en blandet form, idet eiernes indtægter be# grænses og arbeiderne faar det overskytende, og endelig har man, uten at øve nogen art av veldædighet, gaat ut fra en sam* tidig praktisk og almenmenneskelig tankegang: baade av hensyn til landets og til industriens fremtid maa vi skaffe den indu* strielle stand, det velvære, den glæde ved livet, som er den bedste stimulans i al menneskelig virksomhet; vi maa ogsaa op* muntre standen ved at gjøre adgangen til vinding mere elastisk; en arbeider maa ikke alene ha noget at tape, men ogsaa noget at vinde og noget at glæde sig til, hvis han skal bevare sin aande? lige og legemlige spændstighet.