Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
bedrifter har været anvendt i England, er, at hver regulær ar* beider faar en »profitaktie«, der krediteres ham i forhold til produktionens utbytte og størrelsen av hans løn. Paa basis av denne aktie biir han medeier i foretagendet, han har stemme i forhold til sin andel og deltar i valg av direktion, men har na* turligvis ikke mere adgang til at trænge ind i forretningens de# taljer end enhver anden aktionær. I andre bedrifter faar arbeideren sin profit utdelt helt kontant eller dels kontant, dels som aktie; eller han faar anledning til at anbringe noget av sin løn i bedriften; enkelte firmaer tilstaar arbeideren »profitaktier», men uten stemmeret. For en forretningsmand ligger naturligvis fordelen ved an* delssystemet deri, at det gjør arbeideren mere interessert. Selv om han ikke præsterer mere arbeide, er det sandsynlig, at han vil vise mere omhu likeoverfor materiellet. Til den berømte engelske filantrop Robert Owen sa engang en mand: »Hvis mine folk gad, kunde de indspare mig 10000 £ om aaret ved bedre arbeide og ved at undgaa ødelæggelser». »Hvorfor gir De dem ikke da 5000 £ om aaret for at gjøre det?» svarte Owen. Andelssystemets anvendelse i vore hjemlige forhold vil ganske vist volde betydelige vanskeligheter. Særlig fordi vor unge in# dustri har saa meget at kjæmpe med, og fordi man endnu ikke hos vore industriarbeidere kan vente nogen klarere forstaaelse av hvad der er rationel økonomisk politik. Det er desværre altfor sandsynlig at netop forholdsregler, som har til hensigt økonomisk at befæste et foretagende, kan bli misforstaat (f. eks. rationelle avskrivninger). Imidlertid er der en anseelig række av store forretninger, navnlig i England og Frankrike, som i en eller anden form anvender systemet, samtidig som lovgivningen kommer disse forsøk imøte. En ny fransk lov om aktieselskaper tar saaledes direkte sigte paa arbeidernes indtræden som medeiere. Idetheletat kan man si, at interessen for løsningen av det industrielle problem i alle de store kulturlande er i sterk frem*