Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bedrifter har været anvendt i England, er, at hver regulær ar*
beider faar en »profitaktie«, der krediteres ham i forhold til
produktionens utbytte og størrelsen av hans løn. Paa basis av
denne aktie biir han medeier i foretagendet, han har stemme i
forhold til sin andel og deltar i valg av direktion, men har na*
turligvis ikke mere adgang til at trænge ind i forretningens de#
taljer end enhver anden aktionær.
I andre bedrifter faar arbeideren sin profit utdelt helt kontant
eller dels kontant, dels som aktie; eller han faar anledning til
at anbringe noget av sin løn i bedriften; enkelte firmaer tilstaar
arbeideren »profitaktier», men uten stemmeret.
For en forretningsmand ligger naturligvis fordelen ved an*
delssystemet deri, at det gjør arbeideren mere interessert. Selv
om han ikke præsterer mere arbeide, er det sandsynlig, at han
vil vise mere omhu likeoverfor materiellet. Til den berømte
engelske filantrop Robert Owen sa engang en mand: »Hvis
mine folk gad, kunde de indspare mig 10000 £ om aaret
ved bedre arbeide og ved at undgaa ødelæggelser». »Hvorfor
gir De dem ikke da 5000 £ om aaret for at gjøre det?»
svarte Owen.
Andelssystemets anvendelse i vore hjemlige forhold vil ganske
vist volde betydelige vanskeligheter. Særlig fordi vor unge in#
dustri har saa meget at kjæmpe med, og fordi man endnu ikke
hos vore industriarbeidere kan vente nogen klarere forstaaelse
av hvad der er rationel økonomisk politik. Det er desværre
altfor sandsynlig at netop forholdsregler, som har til hensigt
økonomisk at befæste et foretagende, kan bli misforstaat (f. eks.
rationelle avskrivninger).
Imidlertid er der en anseelig række av store forretninger,
navnlig i England og Frankrike, som i en eller anden form
anvender systemet, samtidig som lovgivningen kommer disse
forsøk imøte. En ny fransk lov om aktieselskaper tar saaledes
direkte sigte paa arbeidernes indtræden som medeiere.
Idetheletat kan man si, at interessen for løsningen av det
industrielle problem i alle de store kulturlande er i sterk frem*