Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-8 -
gang. Og det er netop de høiest utviklede og fremmeligste
industrier, de mest konkurransedygtige, der nu arbeider ivrigst
mot spørsmaalets praktiske løsning.
Det er firmaer, som paa sit eget faglige omraade almindelig
regnes blandt de dygtigste. Den opfatning gjør sig mere og
mere gjældende blandt den europæiske industris foregangsmænd,
at indsigt i de sociale spørsmaal og deres eventuelle løsning
danner et led i industriel dannelse, i merkantil kultur — paa
lignende maate som forstaaelse av tekniske krav.
Ingen fabrikant, der tænker paa fremtiden, maa indbilde sig,
at han kan holde sig borte fra det sociale arbeide.
Studiet av metoderne for en forbedring av industriarbejdernes
kaar er nu — sier en engelsk forfatter — nær ved at bli en ek>
sakt videnskap.
Det, som navnlig gjør stillingen saa broget, er, at det indu*
strielle problem er blit sammenvævet med politikken. Paa visse
politiske hold synes man at tro, at økonomisk likhet kan gjen*
nemføres paa samme maate som likhet for loven og like po#
litiske rettigheter. Den store økonomiske utjevning brukes i
ethvert fald som agitationsmiddel. Utjevningens endelige kon*
sekvens skulde være, at det private initiativ blev ophævet, og at
staten blev den almindelige arbeidsherre. For at dette maal
skal naaes, maa de private arbeidsherrer systematisk bekriges.
Denne krigserklæring har som bekjendt arbeidsherrerne be#
svaret, de har organisert sig, og det har ved mange leiligheter
vist sig nødvendig, at de stod samlet.
Imidlertid er det neppe gjennem krig, at nogen av parterne
naar frem til en varigere og lykkeligere ordning.
De mænd, som vet, at den sterkeste menneskelige drivkraft
ligger i det personlige initiativ, og som har liten eller ingen tro
til en socialistisk stat, bl. a. ogsaa fordi den under staternes
nuværende økonomiske konkurranse utvilsomt vilde ligge under,
bør gjøre sit til at vise, at det industrielle problem kan løses
— og løses bedst — netop gjennem det personlige initiativ.
Hvad arbeiderne angaar, er det deres ret og deres pligt, at