Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
-8 - gang. Og det er netop de høiest utviklede og fremmeligste industrier, de mest konkurransedygtige, der nu arbeider ivrigst mot spørsmaalets praktiske løsning. Det er firmaer, som paa sit eget faglige omraade almindelig regnes blandt de dygtigste. Den opfatning gjør sig mere og mere gjældende blandt den europæiske industris foregangsmænd, at indsigt i de sociale spørsmaal og deres eventuelle løsning danner et led i industriel dannelse, i merkantil kultur — paa lignende maate som forstaaelse av tekniske krav. Ingen fabrikant, der tænker paa fremtiden, maa indbilde sig, at han kan holde sig borte fra det sociale arbeide. Studiet av metoderne for en forbedring av industriarbejdernes kaar er nu — sier en engelsk forfatter — nær ved at bli en ek> sakt videnskap. Det, som navnlig gjør stillingen saa broget, er, at det indu* strielle problem er blit sammenvævet med politikken. Paa visse politiske hold synes man at tro, at økonomisk likhet kan gjen* nemføres paa samme maate som likhet for loven og like po# litiske rettigheter. Den store økonomiske utjevning brukes i ethvert fald som agitationsmiddel. Utjevningens endelige kon* sekvens skulde være, at det private initiativ blev ophævet, og at staten blev den almindelige arbeidsherre. For at dette maal skal naaes, maa de private arbeidsherrer systematisk bekriges. Denne krigserklæring har som bekjendt arbeidsherrerne be# svaret, de har organisert sig, og det har ved mange leiligheter vist sig nødvendig, at de stod samlet. Imidlertid er det neppe gjennem krig, at nogen av parterne naar frem til en varigere og lykkeligere ordning. De mænd, som vet, at den sterkeste menneskelige drivkraft ligger i det personlige initiativ, og som har liten eller ingen tro til en socialistisk stat, bl. a. ogsaa fordi den under staternes nuværende økonomiske konkurranse utvilsomt vilde ligge under, bør gjøre sit til at vise, at det industrielle problem kan løses — og løses bedst — netop gjennem det personlige initiativ. Hvad arbeiderne angaar, er det deres ret og deres pligt, at