Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 23 -
det daglige tap, man lider ved at anvende et ikke konkurrance#
dygtig maskineri. Avskrivningen foretas jo netop for at man
skal faa anledning til at fornye sine driftsmidler: i løpet av
amortisationstiden frigjøres den i et driftsmiddel nedlagte kapital
for at være disponibel til nyanskaffelser. Avskrivningen maa
betragtes som den aarlige utgift, det medfører at holde kapital
til driftsmidlerne. Amortisationen er med andre ord i
likhet med arbeid s penger, en aarlig drifts utgift, uav*
hængig av forretningens avkastning for de enkelte aar.
Altfor ofte har hos os bedrifter kun tilsynelatende lønnet sig paa
grund av utilstrækkelig avskrivning; det er et selvbedrag, som
vor forretningsstand maa komme bort fra.
Naturligvis er der andre momenter, som spiller en rolle under
industriens utvikling, end de her nævnte. En oprindelig util=
strække lig kapital vil saaledes — selv hvor vedkommende for=
retningsmand ellers er godt utrustet til sin opgave — altid bety
tidsspilde, ofte et urimelig kraftforbruk. Det er for et indu*
strielt foretagende av betydning, at det ikke er henvist til hur*
tig forrentning — at det m. a. o. kan se bort fra den øieblikke*
lige fordel og sætte sig lange maal, hvilket dog ikke maa for*
staaes derhen, at det skulde være anbefalelsesværdig at holde et
foretagende gaaende, som i og for sig ikke har betingelsernefto
at bli en lønnende bedrift og utfylde et nødvendig led i landets
produktion.
Selvfølgelig maa man ogsaa inden forretningsstanden regne
med heldet. I det daglige liv er man gjerne tilbøielig til at
se held og dygtighet som sammenhængende. Dette er en like
litet tilfredsstillende betragtningsmaate som den, der i held kun
ser tilfældets gunst. Held bunder gjerne i en mands personlig*
het, men det er vanskelig, for ikke at si umulig, nærmere at
forklare, hvorfor den ene har en lykkelig haand, den anden ikke.
Det har ingen nødvendig sammenhæng med vedkommendes
gode og mindre gode egenskaper. Særlig i det offentlige liv har
de ydre betingelser den største betydning, mangengang vil en mand
med virkelig dygtighet og solide karakteregenskaper træde i