Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
- 23 - det daglige tap, man lider ved at anvende et ikke konkurrance# dygtig maskineri. Avskrivningen foretas jo netop for at man skal faa anledning til at fornye sine driftsmidler: i løpet av amortisationstiden frigjøres den i et driftsmiddel nedlagte kapital for at være disponibel til nyanskaffelser. Avskrivningen maa betragtes som den aarlige utgift, det medfører at holde kapital til driftsmidlerne. Amortisationen er med andre ord i likhet med arbeid s penger, en aarlig drifts utgift, uav* hængig av forretningens avkastning for de enkelte aar. Altfor ofte har hos os bedrifter kun tilsynelatende lønnet sig paa grund av utilstrækkelig avskrivning; det er et selvbedrag, som vor forretningsstand maa komme bort fra. Naturligvis er der andre momenter, som spiller en rolle under industriens utvikling, end de her nævnte. En oprindelig util= strække lig kapital vil saaledes — selv hvor vedkommende for= retningsmand ellers er godt utrustet til sin opgave — altid bety tidsspilde, ofte et urimelig kraftforbruk. Det er for et indu* strielt foretagende av betydning, at det ikke er henvist til hur* tig forrentning — at det m. a. o. kan se bort fra den øieblikke* lige fordel og sætte sig lange maal, hvilket dog ikke maa for* staaes derhen, at det skulde være anbefalelsesværdig at holde et foretagende gaaende, som i og for sig ikke har betingelsernefto at bli en lønnende bedrift og utfylde et nødvendig led i landets produktion. Selvfølgelig maa man ogsaa inden forretningsstanden regne med heldet. I det daglige liv er man gjerne tilbøielig til at se held og dygtighet som sammenhængende. Dette er en like litet tilfredsstillende betragtningsmaate som den, der i held kun ser tilfældets gunst. Held bunder gjerne i en mands personlig* het, men det er vanskelig, for ikke at si umulig, nærmere at forklare, hvorfor den ene har en lykkelig haand, den anden ikke. Det har ingen nødvendig sammenhæng med vedkommendes gode og mindre gode egenskaper. Særlig i det offentlige liv har de ydre betingelser den største betydning, mangengang vil en mand med virkelig dygtighet og solide karakteregenskaper træde i