Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
- 35 - Den første betingelse for en bedring er naturligvis saa høie lønninger, it kravet paa rationel næring kan imotekommes. Men dette er ikke nok. Adgangen til at faa kjjpt kraftig næring maa lettes. Det er derfor av stor betydnii g, at arbeiderne i hvilepauserne paa stedet kan faa en kraftig ret met for en forholds* vis billig penge. Ogsaa her gjælder det, at de opofrelser, som gjøres fra fabrik ledernes side, vil betale sig. Forøvrig maa de interesserte driftslederes bestræbelser støttes av det almindelige sociale arbeide. Man maa bl. a. særlig søke at gi de unge kvinder oplysning om betydningen av rationel ernæring. Av alle de herhen hørende problemer er allikevel boligspørs* m aal et det, som træder sterkest i forgrunden. En bedring av boligforholdene er for byernes store arbeiderbefolkning den første betingelse baade for at dens sociale nivaa kan hæves og for at dens arbeidsdygtighet skal gaa frem og ikke tilbake. Uhyggelige boliger med mangel paa sol og frisk luft, med daarlig plads og triste omgivelser er like skadelig for sundheten og for moralen; intet bidrar mere til at nedbryte den menneske* lige kraft og ødelægge den menneskelige lykke. Naturligvis av* hænger det her ikke lite av de enkelte individer; men ofte knækkes gode anlæg og gode forsætter i altfor ugunstige om* givelser. Det nytter ikke her at lukke øinene til. Kjendsgjerningerne taler for sig selv. Mangen gang maa man undres over, at den moralske tilstand ikke er værre end den er. Hvilke fordringer kan man stille til mennesker, der kanske med en oprindelig god vilje ikke formaar at opretholde orden og renslighet i sit hjem? Hvorledes kan man f. eks. i en næringsmiddelfabrik forlange, at det samme menneske, hvor det gjælder andres interesser, skal kunne præstere en sans for renslighet og en personlig hygiene, som det ikke formaar at præstere, naar det gjælder det selv eller dets nærmeste? Og hvilke utsigter har en race, der utvikles under saadanne vilkaar ?