Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 35 -
Den første betingelse for en bedring er naturligvis saa høie
lønninger, it kravet paa rationel næring kan imotekommes. Men
dette er ikke nok. Adgangen til at faa kjjpt kraftig næring
maa lettes. Det er derfor av stor betydnii g, at arbeiderne i
hvilepauserne paa stedet kan faa en kraftig ret met for en forholds*
vis billig penge. Ogsaa her gjælder det, at de opofrelser, som
gjøres fra fabrik ledernes side, vil betale sig.
Forøvrig maa de interesserte driftslederes bestræbelser støttes
av det almindelige sociale arbeide. Man maa bl. a. særlig søke
at gi de unge kvinder oplysning om betydningen av rationel
ernæring.
Av alle de herhen hørende problemer er allikevel boligspørs*
m aal et det, som træder sterkest i forgrunden. En bedring av
boligforholdene er for byernes store arbeiderbefolkning den
første betingelse baade for at dens sociale nivaa kan hæves og for
at dens arbeidsdygtighet skal gaa frem og ikke tilbake.
Uhyggelige boliger med mangel paa sol og frisk luft, med
daarlig plads og triste omgivelser er like skadelig for sundheten
og for moralen; intet bidrar mere til at nedbryte den menneske*
lige kraft og ødelægge den menneskelige lykke. Naturligvis av*
hænger det her ikke lite av de enkelte individer; men ofte
knækkes gode anlæg og gode forsætter i altfor ugunstige om*
givelser.
Det nytter ikke her at lukke øinene til. Kjendsgjerningerne
taler for sig selv. Mangen gang maa man undres over, at den
moralske tilstand ikke er værre end den er.
Hvilke fordringer kan man stille til mennesker, der kanske
med en oprindelig god vilje ikke formaar at opretholde orden
og renslighet i sit hjem?
Hvorledes kan man f. eks. i en næringsmiddelfabrik forlange,
at det samme menneske, hvor det gjælder andres interesser, skal
kunne præstere en sans for renslighet og en personlig hygiene,
som det ikke formaar at præstere, naar det gjælder det selv
eller dets nærmeste?
Og hvilke utsigter har en race, der utvikles under saadanne
vilkaar ?