Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 36 -
For samfundet betyr slette boliger følgende: 1. Demoral i?
sation, 2. National svækkelse, 3. Økede samfunds«
byrder.
Direkte vil de slette boliger for arbeiderne si: hyppig syg=
dom, mere lægehjælp, tap i fortjeneste. For samfundet: større
fattigunderstøttelse samt andre omkostninger, der følger med et
voksende proletariat.
Den hygieniske side av saken belyses ganske godt ved det
tidligere nævnte eksempel fra Liverpool, hvor der i en aarrække
har foregaat omregulering av usunde arbeiderkvarterer. Dødelig*
hetsprocenten er her gaat ned til omtrent det halve. Antal til*
fælder av tuberkulose likesaa.
Det nationaltap, som den slette bebyggelse betyr ogsaa for
vort land, kan ikke illustreres ved bestemte tal. ^Men hvis dette
kunde gjøres vilde tallene sikkerlig vække forfærdelse.
Der kan naturligvis gjøre sig forskjellige meninger gjældende
om de former, hvori boligsaken bedst bør eller kan la sig realisere.
For løsningen av dette problem maa vel havebytanken stille sig
som det ideale.
Vanskeligheterne ved tankens gjennemførelse er naturligvis
størst, hvor en fabrik har sine anlæg i en industriby med lange
avstande til landlige strøk. Men ogsaa her er det tænkelig, at
man ved hjælp av gode og billige kommunikationer delvis kan
bøte paa forholdene.
I England har man, med hensyn til anlæg av havebyer, vist,
at man kan naa langt. En metode, man der har anvendt, er, at
man gir kommunen adgang til at fastsætte et normalantal huse
pr. hektar (Town planning act of 1909). Antallet varierer fra
25 til 60. Systemet anvendes nu bl. a. i Birmingham og Sheffield.
Ved nyanlæg av fabrikker bør man i langt høiere grad end
hittil ha arbeiderbebyggelsen for øie.
Meget vil naturligvis avhænge av den kapitalstyrke, man
raader over, og de planer, man tiltror sig at kunne lægge for
fremtiden.
I vort eget land er den mønstergyldige bebyggelse av Rjukan