Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
- 37 - et godt eksempel. Det er saa meget mere talende som man i umiddelbar nærhet har en levning av den første arbeiderbe* byggelse, som er toretat helt planløst. ’) De erfaringer, man her har gjort, er meget interessante. Med den nye bebyggelse er byens moralske nivaa hævet. Al lyssky trafik har stedse uvilkaarlig søkt til de ældste kvarterer. Ved landlig beliggende anlæg er der en mulighet for at man kan skaffe hver arbeider et lite stykke jord til leie eller til eie — m. a. o. at industrien og havebruket kan gaa sammen. Et saadant hjem med tilliggende jordflek har — selv om ar? beideren kun staar som leier — baade hygienisk, økonomisk og moralsk værd for den industrielle stands utvikling. En saadan ordning vil mere end noget andet motvirke den ødslen med slegtens kraft, som industricentrer med daarlig hygiene medfører. Den gir nemlig adgang til arbeide i 1 riluft i fritiden, og den befordrer et harmonisk familieliv. Den aapner — hvad der ikke er det mindste — en rikere mulighet for arbeidsglæde. Den arbeiderstand, der er stillet saaledes vil repræsentere et betydningsfuldt fremskridt i vort lands økonomi. Den større sundhet og den større arbeidsglæde betegner et vegtig plus i den kapital, som bestaar i folkets arbeidsevne. Det ideale maa være, at arbeideren efterhaanden selv erhverver det sted, hvor han bor. Som selveier vil han faa nye og i og for sig værdifulde interesser, hans forstaaelse vil vækkes for livs- goder, som hittil har staat i et fjernt — ja kanske fiendtlig lys. Eiendomsfølelse og jordfølelse vil gi arbeiderne en anden holdning likeoverfor samfundet. Han har faat noget at bevare og noget at oparbeide. Han er flyttet over fra de eiendoms* løse fil de besiddende. Han har faat de gavnlige procent bonde i sin tankegang. Der er her en vei til at løse den sociale konflikt — en vei som industrien bør ha i erindring. De egne hjem kan faa en uvur* *) Forskjellen mellem bebyggelsen av Notodden og Rjukan er ogsaa lærerik selvom den er mere av æstetisk end hygienisk art.