Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 40 -
Det maa dog være det væsentlige, at den kommune, i hvib
ken vi lever og har vort virke, gjennemgaar en utvikling, som
hviler paa et sundt grundlag, og at de bedrifter, som vokser
frem, ogsaa har naturlige betingelser for at by alle dem, hvis
arbejdskraft lægges beslag paa, vilkaar — vi tænker her ikke
mindst paa boligforholdene — som kan betinge en sund siegt.
En øket arbeiderbefolkning, som ikke selv av sin arbeidsfor*
tjeneste kan betale hvad anstændige boliger koster, er ingen
fordel.
En saadan befolkning kan ikke bidra til at skape [en finansiel
sterk kommune, som vil ha utsigt til at løse de altid nye kom*
munale opgaver, som fremtiden bringer i sit skjød.
At overflytte industribefolkningens husleie — helt eller deb
vis, direkte eller indirekte — i beskatningen er ved kunstige
midler at trække landsbefolkningen til byerne. Det er at for*
rykke det hele lands økonomi.
At industrien formaar at trække bygdernes unge kræfter til
sig skyldes bl. a. at den tilsyneladende kan by en høiere løn.
Landsungdommen beregner ofte ikke, at byernes levevilkaar
gjerne er dyrere. Men desuten virker byerne i og for sig loks
kende. De appellerer til nysgjerrigheten, til eventyrlysten og til
haabet om en lysere samfundsstilling.
Byernes dragende magt er en naturlov, som nationaløkonom
misk set skjærper ikke alene industriens ansvar, men ogsaa
deres ansvar, der leder byernes økonomiske politik.
Man kan kun undres over, at de socialistiske ledere, hvis maal
er »husleien for arbeiderstanden over i beskatningen«, ikke
synes at ha forstaaelsen av, at bestræbelser henimot dette maa
netop motvirker arbejderorganisationernes bestræbelser for at faa
lønningerne op. Det skulde da synes noksaa klart, at hvis in?
dustriens tilbud av arbeidskraft ogsaa biir utvidet til dem, som
kun ved kommunens støtte kan skaffe sig boliger inden byens
grænser, biir dette paa kunstig maate at bidra til at holde løn?
ningsnivaaet nede.
Der har allerede været nævnt, hvilken betydning kommuni?
kationerne kan ha til bedring av arbeidernes boligforhold.