Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
- 40 - Det maa dog være det væsentlige, at den kommune, i hvib ken vi lever og har vort virke, gjennemgaar en utvikling, som hviler paa et sundt grundlag, og at de bedrifter, som vokser frem, ogsaa har naturlige betingelser for at by alle dem, hvis arbejdskraft lægges beslag paa, vilkaar — vi tænker her ikke mindst paa boligforholdene — som kan betinge en sund siegt. En øket arbeiderbefolkning, som ikke selv av sin arbeidsfor* tjeneste kan betale hvad anstændige boliger koster, er ingen fordel. En saadan befolkning kan ikke bidra til at skape [en finansiel sterk kommune, som vil ha utsigt til at løse de altid nye kom* munale opgaver, som fremtiden bringer i sit skjød. At overflytte industribefolkningens husleie — helt eller deb vis, direkte eller indirekte — i beskatningen er ved kunstige midler at trække landsbefolkningen til byerne. Det er at for* rykke det hele lands økonomi. At industrien formaar at trække bygdernes unge kræfter til sig skyldes bl. a. at den tilsyneladende kan by en høiere løn. Landsungdommen beregner ofte ikke, at byernes levevilkaar gjerne er dyrere. Men desuten virker byerne i og for sig loks kende. De appellerer til nysgjerrigheten, til eventyrlysten og til haabet om en lysere samfundsstilling. Byernes dragende magt er en naturlov, som nationaløkonom misk set skjærper ikke alene industriens ansvar, men ogsaa deres ansvar, der leder byernes økonomiske politik. Man kan kun undres over, at de socialistiske ledere, hvis maal er »husleien for arbeiderstanden over i beskatningen«, ikke synes at ha forstaaelsen av, at bestræbelser henimot dette maa netop motvirker arbejderorganisationernes bestræbelser for at faa lønningerne op. Det skulde da synes noksaa klart, at hvis in? dustriens tilbud av arbeidskraft ogsaa biir utvidet til dem, som kun ved kommunens støtte kan skaffe sig boliger inden byens grænser, biir dette paa kunstig maate at bidra til at holde løn? ningsnivaaet nede. Der har allerede været nævnt, hvilken betydning kommuni? kationerne kan ha til bedring av arbeidernes boligforhold.