Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
- 39 - dette paa omstændigheter, som ikke kan ophæves derved, at kommunen optræder som bygherre der hvor den private kapital ikke ser sig utvei til rimelig forrentning. For dette forhold kan det ikke nytte at lukke øinene. Den, som virkelig ønsker en bedring av de i det store og hele daarlige boligforhold for byernes arbejderbefolkning, maa først og fremst se sandheten i øinene, baade naar det gjælder forhob dene som de er og aarsakerne dertil. En kommunal byggevirksomhet i stor stil — saadan som man nu har under overveielse i Kristiania — vil under disse omstæn* digheter kun lede til, at de kommunale arbeiderleiligheter ikke vil kunne betales med fuld pris. Det vil si med den leie, om# kostningerne av bygningerne betinger. Med andre ord: leien for de kommunale leieboere vil delvis, med eller mot kommu* nens vilje, maaske ogsaa mot den oprindelige bestemmelse, komme til at maatte gaa over i den kommunale beskatning. Ved en direkte indgripen i byggevirksomheten, hvorved ar* heldernes husleie mere eller mindre vil bli ført over i beskat* ningen, vil følgen bli, at den utviklingsdygtige industri, som i sig selv har betingelser for i stigende grad gjennem tilstrækkelig av* lønning at by sine arbeidere gunstige boliger, biir beskattet til fordel for de virksomheter, som ikke har eller kan tænkes at kunne komme til at avgi grundlaget for de lønninger, som i denne henseende er nødvendig. Kommunal byggevirksomhet — om den sker i større utstræk* ning — vil paa denne maate — bortset fra at en kommune efter hvad der paastaaes erfaringsmæssig altid bygger dyrere end den private bygherre — bidra til at forrykke balansen i byens øko* nomiske utvikling. Den vil føre med sig en skjævhet i den kommunale beskatning til skade for de virksomheter, som i virkeligheten har betingelserne for at lægge et sundt økonomisk grundlag for arbeiderstandens fremgang. Der er mange, som synes at ha den opfatning, at for en kom<= mune er det under alle omstændigheter en fordel, at dens folke? tal vokser hurtigst mulig, og at nye bedrifter skyter frem, helst med amerikansk hastighet.