Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
Chokolade- og kakaofabrikationen. Verdens produktion og forbruk av kakao og chokolade er i de senere aar tiltat paa en maate, der beviser, at forstaaelsen av disse næringsmidlers værdi er gaat i høi grad frem. Nedenstaaende tabel viser utviklingen fra 1903 til 1913. Verdens produktion av kakaobønner. Aar Kg- (Tilvekst) 1903 126 512 063 + 2.6 % 1904 150 754 734 + 19.1 oo 1905 143 988 743 4- 4.5 o (| 1906 147 240 106 + 2.3 o'() 1907 149 897 390 + 1-8 % 1908 193 332 405 + 29 o/o 1909 205 825 136 d 6.5 o/() 1910 220 905 024 + 7.4 0/o 1911 241 446 000 + 9.1 °/0 1912 234 438 000 + 2.9 % 1913 255 000 000 + 8.8 % Første gang, europæerne gjorde bekjendtskap med kakao, var i Mexiko. Columbus beskriver kakaobønnerne som »mandler der kaldes kakao, og som i Ny^Spanien gjælder som mynter.« Som skille# mynt anvendes kakaobønner endnu idag. Værdien angis til omtrent en centime. Under Cortes’ erobring av Mexiko 1519 —21 lærte spanierne kakao at kjende som nydelsesmiddel. En samtidig, Petrus Martyr, fortæller om kakao: »En træfrugt, som ligner vore mandler og som kaldes kakao, brakes her som løs