Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 56 -
folkedrik er det ikke sandsynlig, at den vil komme til at spille
nogen rolle hos os.
Langt bedre betingelser turde kakao ha, baade paa grund av
sin velsmak og sin næringsværdi.
Kakao indeholder i gjennemsnit ca. 25—28 °/o let absorber*
bart fett, ca. 17 % eggehvitestoffer og fra 13—18% kulhydrater;
hertil kommer endel salte.
Chokolade bestaar i gjennemsnit av ca. 22 % fett, 8 "/o eg*
gehvitestoffer og 50—60 % sukker.
Begge indeholder et giftstof — teobromin — som i kemisk
henseende er nær besiegtet med kaffein, og som utøver en lig*
nende oplivende virkning.
Imidlertid er det ved indgaaende forsøk paa mennesker kon*
statert, at kakao og chokolade i de i dagliglivet forekommende
doser er fuldkommen uskadelig. Ved vort universitet er der
paa Freias initiativ utført en række undersøkeiser, der viser, at
kakao ikke alene i og for sig er uskadelig, men at den tillike
baade er et godt næringsmiddel og øver en heldig indflydelse
paa optagelsen av andre næringsmidler.
Dette stemmer ogsaa med de iagttagelser, som professor Neu*
mann i Heidelberg har gjort. I et større arbeide »Die Bewert#
ung des Kakaos als Nahrungs* und Genussmittel» (1906) nævner
han (s. 15), at kakao i forbindelse med melk ikke alene selv
biir godt fordøiet, men ogsaa virker forbedrende paa selve meb
kens utnyttelse. Han uttaler videre (s. 62), at vistnok foran*
lediger teobromin et foreløbig ildebefindende, naar den nytes
i store mængder, men at den derimot i daglige normale mæng*
der paa 20—30 gram kakao har en behagelig opkvikkende
virkning.
Et forhold, som maa tillægges betydning ved sammenligning
mellem kaffein og teobromin er disse stoffes opløselighet i
vand. En del kaffein løser sig i 80 dele koldt (2 dele kokende)
vand; en del teobromin løses derimot først i 1700 dele koldt
(150 dele kokende) vand. Teobromin har altsaa langt van#
skeligere for at gjøre sig gjældende. Hertil kommer, at kaffe