Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

Forfatter: J. Throne Holst

År: 1914

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 331.8(481) Hol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
- 56 - folkedrik er det ikke sandsynlig, at den vil komme til at spille nogen rolle hos os. Langt bedre betingelser turde kakao ha, baade paa grund av sin velsmak og sin næringsværdi. Kakao indeholder i gjennemsnit ca. 25—28 °/o let absorber* bart fett, ca. 17 % eggehvitestoffer og fra 13—18% kulhydrater; hertil kommer endel salte. Chokolade bestaar i gjennemsnit av ca. 22 % fett, 8 "/o eg* gehvitestoffer og 50—60 % sukker. Begge indeholder et giftstof — teobromin — som i kemisk henseende er nær besiegtet med kaffein, og som utøver en lig* nende oplivende virkning. Imidlertid er det ved indgaaende forsøk paa mennesker kon* statert, at kakao og chokolade i de i dagliglivet forekommende doser er fuldkommen uskadelig. Ved vort universitet er der paa Freias initiativ utført en række undersøkeiser, der viser, at kakao ikke alene i og for sig er uskadelig, men at den tillike baade er et godt næringsmiddel og øver en heldig indflydelse paa optagelsen av andre næringsmidler. Dette stemmer ogsaa med de iagttagelser, som professor Neu* mann i Heidelberg har gjort. I et større arbeide »Die Bewert# ung des Kakaos als Nahrungs* und Genussmittel» (1906) nævner han (s. 15), at kakao i forbindelse med melk ikke alene selv biir godt fordøiet, men ogsaa virker forbedrende paa selve meb kens utnyttelse. Han uttaler videre (s. 62), at vistnok foran* lediger teobromin et foreløbig ildebefindende, naar den nytes i store mængder, men at den derimot i daglige normale mæng* der paa 20—30 gram kakao har en behagelig opkvikkende virkning. Et forhold, som maa tillægges betydning ved sammenligning mellem kaffein og teobromin er disse stoffes opløselighet i vand. En del kaffein løser sig i 80 dele koldt (2 dele kokende) vand; en del teobromin løses derimot først i 1700 dele koldt (150 dele kokende) vand. Teobromin har altsaa langt van# skeligere for at gjøre sig gjældende. Hertil kommer, at kaffe