Resultaterne Af Forsøg Med Elektro-kulturer
Foredrag Holdt Ved Det Almindelige Danske Konsulentmøde Den 26. Oktober 1909

145 og Ingenhousz fremhæver stærkt saadanne Tilfæl- digheder og den Omstændighed, at hans Forgængere har eksperimenteret med et alt for ringe Antal Planter til deraf at kunne drage sikre Slutninger. I en anden Forsøgsrække unddrager Ingenhousz sine Planter (i dette Tilfælde mindre, urteagtige Former som Voldtimian, Karse og Sennop) Ira Indvirkning af den atmosfæriske Elektricitet ved at udspænde over dem Metaltraadnet, der var afledede til Jorden. Men heller ikke i dette Tilfælde var der nogen Forskel mellem de under og de udenfor Traadnettene voksende Planters Trivsel. Ganske naturligt vakte disse Forsøg af den ansete Forsker stor Opsigt, og forskellige gik i Gang med nye Forsøg, saaledes bl. a. Franskmanden C a r o m y, der kom til det mærkelige Resultat, at negativ Elektricitet havde en gunstigere Virkning end positiv, medens Bertholon (1789) og flere andre igen bekræftede dennes lidligere Angivelser, og Roul a n d (1789) kom ti! samme Resultat som Ingenhousz. Af den nu ret omfattende forelig- gende Litteratur uddrager da kritiske Aander som A 1 ex. v. Humboldt (1794) og Jean Senebier (1801) den Slutning, at man foreløbig ikke ved noget sikkert om Elektricitetens gavnlige eller skadelige Indflydelse paa Planterne. Og hvad specielt Luftelektricitetens Virkninger angaar, bliver dette Spørgsmaal ikke igen taget op til nærmere Behandling før efter 1877. Da begynder den bekendte franske Agrikulturkemi- ker Louis Grandeau en Række Undersøgelser over Spørgsmaalet, idet han forøvrigt i Principel bruger sam- me Metode, som Ingenhousz havde anvendt: at und- drage Planter Luftelektricitetens Indvirkning ved at sætte et afledende Metaltraadnet over dem. Delte bestod af et P/2 Meter højt Bur, dannet af fire Jærnstænger, mellem hvilke der var spændt et Traadnet med 10—13 ctm. Maskevidde, og i hvert saadant Bur blev der anbragt en enkelt Plante af Tobak, Majs eller Hvede. lian søgte