Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

Forfatter: C. T. Jørgensen

År: 1865

Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 288

UDK: 625.70 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 314 Forrige Næste
180 derpaa gjennemgaaet det til den anden Ende, idet alle fore- faldende Slag og Spor fuldstændig istandsattes, for efter« haanden at gjyre Veien færdig fra en Ende af. Dette er imidlertid en urigtig Fremgangsmaade. Ethvert Spor eller Slag vil i den ugunstige Aarstid, for hver Dag det henstaaer urørt, meget hurtigt forværres og kan blive flere Tommer dybt. Det er derfor saavel til Veiens som de Veifarendes Tarv istedet- for at gjennemgaae Distrikterne eengang, at gjyre det 2, 3, 4 Gange og hver Gang at tage de meest trængende Steder for. Derved geraader ingen Deel af Veien i Forfald, medens en anden Deel istandsættes med en Omhyggelighed og Omstænde- lighed, der ikke i Oieblikket er paatrængende nødvendig. Ved Materialudlægning begaaes ogsaa ofte en anden Feil, nemlig den at lade de allerede sporfyldte Strækninger skjotte sig selv, indtil det hele Veimandsdistrikt er bleven gjennem- gaaet, uagtet ingen Deel af Veien mere trænger til Vejmandens Omsorg end netop de nylig istandsatte Steder, for at foretage smaa Eftersidninger, for at samle de losrevne Steen sammen og for ved nye Materialudlcegninger at forhindre Færdselen i al foretrække een Deel af Banen fremfor en anden, hvor det viser sig at den fornødne Forsigtighed ikke strax er anvendt, for at fordele Færdselen. Begaaes begge de foranførte Feil, da ville de forst sporfyldte Steder snart være lige saa trængende til Sporfyldning, som da de forste Gang istandsattes, og det endnu forinden Vejmanden er kommen til Ende med forste Gang at gjennemgaae sit Distrikt. Paa de vandrette eller næsten vandrette Veie vil Regn- vand gjerne blive staaende i Spor og Slag; det har da tid- ligere været almindelig Sædvane, at aflede Vandet igjennem smaa Render, der huggedes ud til Siderne i Banens Over- flade. Denne Fremgangsmaade er aldeles forkastelig, da den giver en ujevn Bane. Om Sommeren er det ikke alene uskade- ligt men ofte gavnligt, at der i kort Tid staae nogle faa Linier Vand i Fordybningerne, og om Vinteren er det alene rigtigt, at bortskaffe Bandet ved at fylde Fordybningerne paa den foran beflrevne Maade.