Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

184 Steenbane. En saadan Forholdsregel er imidlertid meget be- kostelig og desuden, saalcenge den staaer paa, i hpi Grad be- sværlig, for de Vejfarende. Man soger derfor om muligt at hjælpe sig paa andre Maader. Findes der i Veien et regelmcesigt godt Underlag, medens den ovre Deel af Banen bestaaer af lidt Steen blandet i meget Sand og afflidt Materiale, saa kan man aftage hele Overlaget, rense det, bortfore den ubrugelige Deel og anvende den gode Deel, om fornødent fuldstcendiggjort med nyt Ma- teriale, til et nyt Sliddcekke. Denne Fremgangsmaade er sikker og fuldstændig, men er bekostelig og medfører desuden i nogen Tid endeel Besværligheder for Færdselen. Man kunde under de antagne Omstændigheder maaskee ogsaa vælge en anden Fremgangsmaade, der vel ikke fyrer saa hurtigt og sikkert til Maalet, men som paa den anden Side heller ikke paa eengang udfordrer saa stor Bekostning og efterhaanden forbedrer Færdselen uden en Overgangstilstand, som for de Vejfarende undertiden kan være værre end den oprindelige Bei. Denne successive Istandsættelse bestaaer deri, at benytte ethvert fugtigt Vejrlig til uafbrudt at flovle af Banen det ubrugelige Materiale, som ved Færdselen efterhaanden presses op paa Veiens Overflade, samtidig med at de værste Spor og Slag fyldes med godt Vejmateriale; hermed vedblives til den overste Deel af Banen viser sig tilstrækkelig stærk. Saafremt Steenbanen ikke har et regelmcesigt ordnet Underlag, men dog indeholder en tilstrække- lig Mængde Steen, for at give Veien Bæreevne, kan man følge famine Fremgangsmaade. Ved at arbeide paa foranførte Maade, kan man komme til det Resultat, at Veibanen vel indeholder det fornødne Steenmateriale i reen Tilstand, men at den foroven liggende Deel af samme bestaaer af saa store naturlige Steen eller saa stort gammelt Steenslag, at det anvendte Vedligeholdelses- materiale ikke varigt kan forbinde sig dermed, men ved For- aarets Komme rasler lys eller knuses til Stev. Da en saadan Bane i Tidernes Lob bliver meget kostbar paa Grund af den Mængde Steen, som i Aarenes Lob af Færdselen knuses tit