Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

Forfatter: C. T. Jørgensen

År: 1865

Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 288

UDK: 625.70 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 314 Forrige Næste
26 2Hene for at samle og aflede det fra Beibanens Over- flade afledende Vand behoves i Regelen ingen Grpfter, da flade Rendestene sædvanlig dertil ville være fuldkommen til- strækkelige. Naar Beien er fert over en sandet og flarp Grund, vil del gjennem Veibanen sivende Band lettest komme bort ved at synke ned i Jorden; Grøfter ville i saa Fald bidrage Intet eller Lidet til at holde Grunden under Banen tør. Ander- lebeé forholder det sig i Leergrund, der efter sin Beflaffenhed giver mere eller mindre let Slip paa ben i samme indtrængte Vandmængde, thi da er det ikke engang altid tilstrækkeligt at serge for Udtørringen alene ved Grøfter, man nødsages under- tiden tillige at draine i Midten af Veidæmningen. For at fhldestgjore de 2 forste Oiemeed vil det være tilstrækkeligt over flarp Grund at gjere Vejgrøfterne 1' dybe. Eftersom Undergrunden bliver mindre og mindre skarp, bor Grpftdhbden foreges til En Dybde af 2' vil iaV mindelighed være passende. Selv om den Vandmængde, der stal afledes i Grøfterne, er meget ringe, bprBreden af Groftbunden dog ikke gjores mindre end 1^', for at en Smule nedfalden Jord eller anden tilfældig Omstændighed ikke stal kunne hindre det frie Afløb. Sædvanlig gjores Gryftbunden 2' bred. Jalmindelighed folger Groftbunden selve Vejbanens Falt. Hvor Beien paa lange Strækninger efter Længdesnittet imid- lertid er vandret, vilde Vandet blive ftaaenbe'i Veigrofterne, naar man ikke gav dem Fald til den ene eller anden Side, den naturligviis, hvortil Afledningen fan flee lettest og billigst. Det er en Hovedregel, at aflede Vantet til Siderne snarest muligt bort fra Veiens Grund. Man bor kun gaae til mindre Fald end ^a, naar man paa lange vandrette Strækninger uden Ubeqvemmelighed derved kan undgaae Groster med større Dybde end 4-5'; Faldet bor aldrig være svagere end Jo stærkere Fald Grøfterne erholde, jo lettere og fuldstændigere afleder Bandet; hvor der er meget Band giver man dem dog ikke gjerne et meget stærkt Fald,