Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold
Forfatter: C. T. Jørgensen
År: 1865
Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 288
UDK: 625.70 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
og attsaa store Brosteen; der bor ikke være anden Grændse for
Storheden end ben, som foraarsages ved ben fordyrede An-
skaffelse.
Roden af Stenene maa helst have samme Størrelse som
Hovedet, for at give ben største Bæreevne; for at sormindfle
Anflaffelsesomkostningerne, kan man lade sig nyie med en noget
mindre Rod. For at Stenene ved Færdselen og Frosten ikke
flulle hæves eller vel endog rives op af Brolægningen, er det
nødvendigt, at de have en Dybde af mindst 6—7"; det er
gavnligt, at Dybden er stor, men det er endnu vigtigere, at
den er temmelig eensformig, for at give en eensformig Bane
og ikke foraarsage for mange Vanskeligheder ved Lægningen.
Blive Stenene meget store, som f. Ex. de skotske og engelske
Fortogfliser, da kan Tykkelsen meget formindskes, da Seiet
bliver sikkert nok paa Grund af ben store Leiringsflade.
58. Brostenene lægges i Sand, hvis Bestemmelse deels
er at aflede det Regnvand, som trænger ned igjemiem Fugerne,
at det ikke ved indtrcedende Frostvejr flat hæve Stenene ud af
deres Stilling, og deels er at sorsge Bæreevnen ved at fordele
Trykket fra ben enkelte Brosteen til en større Deel af Grunden.
I fyrste Henseende er det bedst at Sandet er grovtkornet, i
sidste at det er fiintkornet, i begge Henseender er et tykt Sand-
lag fordeelagtigt. Sandet flat være aldeles reent, uden Ind-
blanding af Jord, Leer og dslg., skarpkantet og grovt, dog ikke
storre end Sennopskorn. Det skader dog ei, om der i den
Deel af Brosandet, som ligger heelt under Brostenene, findes
enkelte Smaasteen; findes saadanne, maae de harpes eller sigtes
fra til den Deel af Sandet, som bruges til den egentlige
Lægning af Stenene, og det med nicest Omhyggelighed ved de
bedste Brosteen, eftersom disse under Stemplet let gaae itu,
naar der sindes Steen i de smalle Fuger. Tykkelsen af Sand-
laget, regnet fra Stenenes Underkant, gjores sædvanlig 9—10",
hvilken Tykkelse dog fan formindskes til 6“ under brolagte
Fortoge, hvor der altsaa ikke kjeres.
59. I de vmstaaende 3 Figurer 15, 16 og 17 vises 3
Tversnit af forftjellige brolagte Veie, det fyrste af en brolagt