Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

Forfatter: C. T. Jørgensen

År: 1865

Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 288

UDK: 625.70 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 314 Forrige Næste
57 og attsaa store Brosteen; der bor ikke være anden Grændse for Storheden end ben, som foraarsages ved ben fordyrede An- skaffelse. Roden af Stenene maa helst have samme Størrelse som Hovedet, for at give ben største Bæreevne; for at sormindfle Anflaffelsesomkostningerne, kan man lade sig nyie med en noget mindre Rod. For at Stenene ved Færdselen og Frosten ikke flulle hæves eller vel endog rives op af Brolægningen, er det nødvendigt, at de have en Dybde af mindst 6—7"; det er gavnligt, at Dybden er stor, men det er endnu vigtigere, at den er temmelig eensformig, for at give en eensformig Bane og ikke foraarsage for mange Vanskeligheder ved Lægningen. Blive Stenene meget store, som f. Ex. de skotske og engelske Fortogfliser, da kan Tykkelsen meget formindskes, da Seiet bliver sikkert nok paa Grund af ben store Leiringsflade. 58. Brostenene lægges i Sand, hvis Bestemmelse deels er at aflede det Regnvand, som trænger ned igjemiem Fugerne, at det ikke ved indtrcedende Frostvejr flat hæve Stenene ud af deres Stilling, og deels er at sorsge Bæreevnen ved at fordele Trykket fra ben enkelte Brosteen til en større Deel af Grunden. I fyrste Henseende er det bedst at Sandet er grovtkornet, i sidste at det er fiintkornet, i begge Henseender er et tykt Sand- lag fordeelagtigt. Sandet flat være aldeles reent, uden Ind- blanding af Jord, Leer og dslg., skarpkantet og grovt, dog ikke storre end Sennopskorn. Det skader dog ei, om der i den Deel af Brosandet, som ligger heelt under Brostenene, findes enkelte Smaasteen; findes saadanne, maae de harpes eller sigtes fra til den Deel af Sandet, som bruges til den egentlige Lægning af Stenene, og det med nicest Omhyggelighed ved de bedste Brosteen, eftersom disse under Stemplet let gaae itu, naar der sindes Steen i de smalle Fuger. Tykkelsen af Sand- laget, regnet fra Stenenes Underkant, gjores sædvanlig 9—10", hvilken Tykkelse dog fan formindskes til 6“ under brolagte Fortoge, hvor der altsaa ikke kjeres. 59. I de vmstaaende 3 Figurer 15, 16 og 17 vises 3 Tversnit af forftjellige brolagte Veie, det fyrste af en brolagt