Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

beskrevne, og at sætte dem paa den ene Sidebane 14—2' fra Beikanten paa samme Side som Milestenene. XI. Trwplantning, Gelændere m. m. 67. Hvor Beidcemningerne ere meget hyie eller hvor Vandafledningen har nodvendiggjort dybe Grøfter, altsaa hvor Faren er styrst ved at komme udenfor Vejkanterne, er det vigtigt at træffe Foranstaltninger til Sikkerhed for de Vejfarende. Ligeledes paa Beie, der i Sneefog saa- ledes kunne tilsnees, at man i Morke ikke kan kjende Vei, bor be fornødne Midler anbringes, for at vise hvor den er. For at opnaae disse Øiemeb anvendes Træplantning og Sikkerhedsgelcendere. Til at vise Bei under Sneefog haves intet henstgts- mæsigere Middel, end at plante Træer langs Vejkanterne. De plantes saaledes, at Træerne paa den ene Side staae midt overfor Mellemrummene af dem paa den anden Side af Veien. Afstanden imellem 2 Træer paa samme Side gjores som oftest 10 Favne, men kunde ofte gjores noget ftørre. Hvor Vei- dæmningerne ikke ere hyiere end 8—12' kan Træplantning tillige anvendes som Sikkringsmiddel; Træerne plantes da hinanden nærmere, 5 eller 2| Favne. Ved ftørre Dcemnings- hoider anvendes rettest solidere Midler, nemlig Gelændere, hvortil bruges Steen, Jern eller Træ. Eftersom Veien er mere eller mindre befærdet, eftersom det farlige Sted ligger i en Veirunding eller i en ret Linie, eftersom Længdesnittet er mere eller mindre stærkt belbenbe, bliver det mere eller mindre vigtigt at forsyne Veiens farlige Steder med Gelændere. Man har anvendt langs hoie Leidcemninger, at anbringe levende Hegn eller Jordvolde. Begge disse Maader ere mindre hensigtsmæssige, da de ere til Hinder for Veiens Udtørring og begunstige Sneelceg. En hoi Jordvold er vel som Sikkring fyldestgjorenve, men den vil i Regelen være særdeles kostbar; de levende Hegn kunne vel være billige, men Yde ikke tilfreds- stillende Sikkerhed inden de blive gamle. I det vestlige Jhl-