Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

84 Tertiærformationen: Eocæn. ogsaa kendes flere Steder fra Kystklinterne og fra Udgravninger inde i Landet. Den bærer fra Forchhammers Tid det ikke synderlig heldige Navn plastisk Ler. Saaledes kendes en Boring fra Fredericia Jern- banestation, hvor Lagfølgen var: Kvartære Dannelser.................— 16,o M. Plastisk Ler.....................= 113,9 — Kertemindemergel...................= 42,7 — Blegekridt og Flint................— 12,6 — Andre Steder har Lagene af plastisk Ler vist sig at være henimod 200 M. mægtige, og ved Aarhus borede man endog 230 M. ned i pla- stisk Ler uden at komme ned til Underlaget. Det formodes, at nogle af disse Lag maa henregnes til „Øvreeocæn'1; andre Lag — saaledes ved Røjleklint N. f. Middelfart — viser sig at være.fra „Nedreeocæn“ ved Forekomsten af en Krabbe Plagiolophus Wetherelli, medens Hoved- mængden af det plastiske Ler anses for at være af „Mellemeocæn Alder“. Der er dog adskillige Vanskeligheder de fleste Steder ved en nærmere Aldersbestemmelse af disse Lag, da de som gennemgaaende Regel ikke indeholder Forsteninger, eller, hvis saadanne undtagelsesvis forekommer, er de i Almindelighed i saa slet Bevaringstilstand, at de ikke er brugelige til nærmere palæontologiske Bestemmelser. Man anser det dog godtgjort, at det plastiske Ler er en Havdannelse. Dets Ud- bredelse er aflagt paa Kaartet Fig. 16. Det er synligt i Klinten langs Refsnæs’ Sydkyst, paa Æbelø, i Røjle Klint og flere Steder op langs Jyllands Kyst fra Fredericia til Rugaard S. f. Grenaa. Yderligere i Klin- terne paa begge Sider af Mariager Fjord og adskillige Steder i Lim- fjordspartiet. Desuden er det truffet ved Udgravninger flere Steder fra Aarhus til Salling, hvorimod det paa Laaland, Langeland og hovedsage- lig ogsaa i Sydfyn er dækket af saa mægtige Glaciallag, at det kun kendes gennem Boringer. Alene af Kaartet Fig. 16 kan det ses, at det plastiske Ler har en betydelig Udbredelse i Danmark, men de her aflagte Partier er kun saadanne Strækninger, hvor plastisk Ler forekommer kun overlejret af kvartære Lag. I Virkeligheden maa man antage, at det plastiske Lers Udbredelse er langt større end angivet paa Kaartet, da det højst sand- synlig forekommer under det oligocæne og miocæne Lag (Glimmerler og Glimmersand) i den største Del af Midtjylland. Naar det plastiske Ler forekommer langs Kysterne, hvor der er fri Udfart, har det stor Tilbøjelighed til at „skride ud“, og ret store Landstrækninger maa an- tages i Tidens Løb at være vandrede i Havet baade ved Refsnæs, ved Røjleklint, ved Bjørnsknude, ved Mariager Fjord og ved Sydkysten af