Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Tertiærformationen: Paleocæn 83 Mikroskopet Svampnaale og Diatoméer ofte omdannet til Svovlkis, der ogsaa hyppigt forekommer som smaa Kugler „indtil 0,3 mm. i Tvær- maal“. Disse Forhold gør det rimeligt, at Kertemindeleret „er afsat paa dybere Vand og paa Steder, hvor Havstrømninger ikke gjorde sig synderlig gældende. I det hele er det efter den petrografiske Be- skaffenhed sandsynligt, at Kertemindelerets Dannelsesvilkaar har været andre end det aabne Havs“. Det er navnlig den massevise Forekomst af smaa Svovlkiskugler i Kertemindeleret, der efter de anførte Under- søgelser viser, at det maa være aflejret under særlige Forhold. Man har henvist til, at en saadan Dannelse af Svovlforbindelser i Nutiden fore- gaar i udstrakt Maalestok i Bundlagene i det sorte Hav, saa at omtrent alt organisk Liv her er udslukt paa de lidt større Havdybder. I den Henseende har dog Forholdene under Kertemindelerets Aflejring været betydelig gunstigere*). Praktisk Anvendelse. Grønsandsten og Grønsandkalk fra Lel- linge blev i det 12.—13. Aarhundrede benyttet en Del til Kirkebygning i Egnen omkring Køge, og en enkelt Gang senere hen i det 18. Aar- hundrede blev Grønsandsten paany brugt til et Byggeforetagende, men anvendes nu ikke mere. Her er dog et hjemligt Byggemateriale og en Stenindustri, som ganske upaatvivlelig burde tages op igen. Ved Anven- delsen til Kirkebygningerne har Stenarterne vist sig at have en meget stor Vejrfasthed. De har en meget fin graa Farve, der paa behagelig Maade varierer i lyse og mørke Afskygninger. Stenarterne er lette at bryde og lader sig let bearbejde og „holder Kanten“ godt under Tilhug- ning, saa at der lader sig udarbejde forholdsvis fine Relieffer i dem. Eocæne Dannelser. Ovenpaa den paleocæne Mergel er der flere Steder ved Boring truffet mægtige Lag af en ejendommelig Lerart, som *) Ogsaa i andre Indhave saaledes adskillige Steder paa Østersøens Bund finder der Aflejring Sted af lerede Dyndlag, i hvilke der foregaar en ret rigelig Dannelse af Ferrosulfid, som i Tidens Løb maa antages at gaa over til Svovlkis. Undersøgelserne af Faunaen i Havet, hvor det danske Paleocæn blev aflejret, viser, at dette Hav har været et lignende temmelig afspærret Indhav, som man kan kalde den paleocæne Østersø. Saltholdigheden og Temperaturen i den paleocæne Østersø har dog sikkert været meget større end i den nulevende Østersø. Medens Skrivekridt- og Danien-Havet efter alt at dømme har haft For- bindelse og videre Udbredelse Vest og Sydvest over, saa at de kridt- og kalkdækkede Egne i Danmark kan opfattes som Havbunden i en Del af det mesozoiske Vesterhav, synes det derimod, som om den paleocæne Østersø væsentlig har været afspærret og barrikaderet mod Vest, men har sandsynligvis haft nogen Forbindelse med det større paleocæne Hav, der fandtes i Volgaegnen33). 6*