Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Tertiærformationen: Paleocæn
endnu ikke har faaet Tid eller Lejlighed til at samle sig til særskilte
Flintlag, selv om man hist og her i Grønsandlagene kan se Tilløb til en
saadan begyndende Flintdannelse. Lægger man derfor et Stykke Grøn-
sandsten i Saltsyre, opløses ganske vist den kulsure Kalk under Kul-
syreudvikling paa sædvanlig Maade, men Stenstykket bedækkes sam-
tidig med et Lag af geléformig Kiselsyre, der snart forhindrer Saltsyrens
yderligere Indvirkning. Denne Ejendommelighed er udentvivl Grunden
til Grønsandstenens erfaringsmæssig godtgjorte meget store Vejrfasthed.
Grønsandstenen er ganske vist en uren Stenart, da kun °/io—7/io udgøres
af Calcium- (og Magniumkarbonat), men kan kun højst uegentlig kaldes en
Sandsten, da næppe 1/io af den udgøres af Sand og Ler, som nedenstaaende
Analyse viser.
Nr. 1: Grønsandsten, Lellingeaa.
- 2: — Brøndgravningen ved Tune.
1 2
CaCOs 64,54 7o 68,59 °/o
MgCOs 1,1! - 0,44 -
AhOs*) 1 FeaOa | 2,19 - 2,53 -
CaO 0,91 - 3,30 -
S1O2 21,40 - 11,88 -
H2O 3,08 - 4,22 -
Uopl. Kvarts m. m.. 6,39 - 8,33 -
I alt. . . 99,62 % 99,31 °/o
De ikke til Kulsyren bundne Baser er bundet til Kiselsyren og Vandet som
et zeolitagtig Silikat. Noget af Kiselsyren er dog endnu til Stede som organiseret
Kiselsyre i de i Stenarten værende Kiselsvampe og Diatoméer.
De mellem Grønsandstenen forekommende Lag af Grønsandkalk er langt
renere og indeholder efter Forchhammers og Johnstrup’s Analyse c. 90% CaCOs.
Om Kertemindelerets Beskaffenhed og Dannelsesmaade foreligger
der væsentlig gennem N. V. Ussing’s Undersøgelser ret udførlige Efter-
retninger32). Det er i sin typiske Form en blød, graa, kalkrig Leraflej-
ring. En Prøve fra Lundsgaards Klint SO. for Kerteminde indeholdt
c. %o Calciumkarbonat og Vio Ler, medens Kvarts og Feldspat kun
udgør „en yderst ringe Brøkdel*'. Ind mellem de bløde Lag findes
jævnlig haardere forkislede Partier, „der kan betragtes som ufuldendte
Flint-(Hornsten-)dannelser“. Næsten hele Mængden i Leret udgøres af
Foraminiferer tildels synlige for det blotte Øje. Desuden ses under
!) Heri ogsaa lidt Calciumfosfat.