Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

82 Tertiærformationen: Paleocæn endnu ikke har faaet Tid eller Lejlighed til at samle sig til særskilte Flintlag, selv om man hist og her i Grønsandlagene kan se Tilløb til en saadan begyndende Flintdannelse. Lægger man derfor et Stykke Grøn- sandsten i Saltsyre, opløses ganske vist den kulsure Kalk under Kul- syreudvikling paa sædvanlig Maade, men Stenstykket bedækkes sam- tidig med et Lag af geléformig Kiselsyre, der snart forhindrer Saltsyrens yderligere Indvirkning. Denne Ejendommelighed er udentvivl Grunden til Grønsandstenens erfaringsmæssig godtgjorte meget store Vejrfasthed. Grønsandstenen er ganske vist en uren Stenart, da kun °/io—7/io udgøres af Calcium- (og Magniumkarbonat), men kan kun højst uegentlig kaldes en Sandsten, da næppe 1/io af den udgøres af Sand og Ler, som nedenstaaende Analyse viser. Nr. 1: Grønsandsten, Lellingeaa. - 2: — Brøndgravningen ved Tune. 1 2 CaCOs 64,54 7o 68,59 °/o MgCOs 1,1! - 0,44 - AhOs*) 1 FeaOa | 2,19 - 2,53 - CaO 0,91 - 3,30 - S1O2 21,40 - 11,88 - H2O 3,08 - 4,22 - Uopl. Kvarts m. m.. 6,39 - 8,33 - I alt. . . 99,62 % 99,31 °/o De ikke til Kulsyren bundne Baser er bundet til Kiselsyren og Vandet som et zeolitagtig Silikat. Noget af Kiselsyren er dog endnu til Stede som organiseret Kiselsyre i de i Stenarten værende Kiselsvampe og Diatoméer. De mellem Grønsandstenen forekommende Lag af Grønsandkalk er langt renere og indeholder efter Forchhammers og Johnstrup’s Analyse c. 90% CaCOs. Om Kertemindelerets Beskaffenhed og Dannelsesmaade foreligger der væsentlig gennem N. V. Ussing’s Undersøgelser ret udførlige Efter- retninger32). Det er i sin typiske Form en blød, graa, kalkrig Leraflej- ring. En Prøve fra Lundsgaards Klint SO. for Kerteminde indeholdt c. %o Calciumkarbonat og Vio Ler, medens Kvarts og Feldspat kun udgør „en yderst ringe Brøkdel*'. Ind mellem de bløde Lag findes jævnlig haardere forkislede Partier, „der kan betragtes som ufuldendte Flint-(Hornsten-)dannelser“. Næsten hele Mængden i Leret udgøres af Foraminiferer tildels synlige for det blotte Øje. Desuden ses under !) Heri ogsaa lidt Calciumfosfat.