Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Tertiærformationen: Paleocæn 81 paa Sjælland, medens K. A. Grönwall har studeret Paleocænets Lev- ninger af Organismer, saa at man nu fra de forskellige Aflejringer kender langt over hundrede forskellige Dyreformer. Særlig almindelig er Sneg- lene, derefter kommer Muslingerne, medens Brachiopoderne, som i Kridttiden spillede saa stor en Rolle, er meget tilbagetrængt. Levninger af Fisk træffes ogsaa, men da det hyppigt kun er Smaastykker af Knog- lerne, Skæl og Øresten, er de vanskelige at bestemme med Sikkerhed. Rester af Nautiler, Smaakrebs, Pighude, Koraller, Bryozoer, Foramini- ferer og Kiselsvampe findes ligeledes. Enkelte Plantedele saasom Stykker af Træstammer og Bark kan ogsaa forekomme. Lagenes Indhold af Forsteninger er meget vekslende. Medens den lille Forekomst ved Vestre Gasværk var overordentlig rig paa Forste- ninger, rnaa saadanne for det blotte Øje synlige Dyrerester siges kun at være sparsomt forekommende i Lellingeaflejringerne, og i Kerteminde- leret er de temmelig sjældne, medens Foraminiferer og andre mikro- skopisk smaa Former er meget hyppige. Lagene af egentlig Grønsandsten og Grønsandkalk er i Reglen næppe over en halv Snes Meter mægtige og hviler overalt, hvor man er kommet igennem dem, paa Danienlag. Kertemindemergelen kan der- imod optræde i langt tykkere Lag op til 100 M. i Mægtighed og synes i de nedre Partier af Lagene at hvile paa eller gaa over i Grønsandsten og Grønsandkalk. Medens Danienlagene efter alt at dømme maa være aflejret paa større og mindre Dybder i et aabent varmt og salt Hav, hvor Vandet altid var friskt og klart; er Forholdet sikkert et andet for de paleocæne Lags Vedkommende. Allerede i 1891 blev det paapeget, at Grønsand- stenen, saaledes som den kendtes fra Lellinge og Tune, i flere Hen- seender lignede det Slutningsprodukt, der maa opstaa af de ejendomme- lige Dyndlag, der aflejres i indelukkede Fjorde eller Bugter med roligt Vand, hvor Dyre- og Plantelevningerne synker stille til Bunds uden i væsentlig Grad at røres op af Bølgeslaget31). I saadanne Dyndlag fore- gaar der paa Havbunden store Gærings- og Omdannelsesprocesser i Lagene under livlig Udvikling af Methan, Kulsyre og Svovlbrinte m. m. Samtidig hermed og paa Grund heraf bliver den organiserede kulsure Kalk i de talrig tilstedeværende Dyrs Skaller opløst og krystalliserer atter delvis ud igen som Kalkspat. De enkelte Dyreformers Skaller er dog under forskellige Omstændigheder i meget ulige Grad modstands- dygtige mod en saadan Opløsningsproces. De kiselholdige Organismer — væsentlig Kiselsvampe og Diatoméer —- bliver ved de foregaaende Processer ogsaa delvis opløst, og Lagene bliver imprægneret med inko- hærent Kiselsyre, som i den paleocæne Grønsandsten i Almindelighed ii. 6