Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Tertiærformationen: Oligocæn & Miocæn 97 ogsaa har maattet gentages her. Saa vidt vides, foreligger der ikke en eneste Slemningsanalyse af miocænt Glimmerler fra Danmark ej heller nogen nærmere indgaaende petrografisk eller kemisk Analyse, Beskri- velsen af Findestederne og Lagfølgen er de fleste Steder ogsaa meget mangelfuld. For til en vis Grad at bøde paa dette Forhold blev følgende Undersøgelser foretaget af en Prøve Glimmerler fra Klakring i Nærheden af Juelsminde. Leret er af mørkebrun Farve, meget regelmæssig lagdelt og kan kløves i tynde Lag. Paa Lagfladerne ses smaa Blade af sølvhvid Glimmer og smaa Kvartskorn. Forsteninger findes ikke i Prøven hverken for det blotte Øje eller under Mi- kroskopet. Ved Slemning lod Leret sig dele i følgende Bestanddele. For at kunne renslemme Bestanddelene over O,oi Mm., maa de, efter at Hovedmængden af Bestanddelene under O,oi Mm. er bortslemmet, koges med en svag Natronop- løsning for at opløse Humussyrerne, der sammenkitter Sandkornene. Herved tilbagebliver graat Sand, der let lader sig slemme. Resultatet af Slemningen var: Kornstørrelse O,so—0,25 Mm. = 0,72% 0,25 0,10 = 4,46 - 0,10 0,01 = 8,14 - Under O,oi (Differents) = 86,68 - I alt... lOO,oo°/o Hvad der er grovere end O,oi Mm. viser sig for det blotte Øje og under Mikroskopet som graat Kvartssand, med faa Blade af lys Glimmer og meget lidt Feldspat. Ogsaa Partiklerne under O,oi Mm. viser sig under Mikroskopet for en væsentlig Del at være støvfint Kvartssand med smaa Glimmerblade og Feldspat- brudstykker. Desuden findes store Mængder af amorfe gennemsigtige brungule Klumper, der for den væsentligste Del er Humusstoffer — Brunkulpartikler uden kendelig organisk Struktur — andre Levninger af Organismer kan ikke paavises med Sikkerhed, maaske dog meget fortærede Rester af Diatoméer og enkelte meget angrebne Forami ni ferer, hvilken Antagelse støttes ved, at der i Leret er fundet 0,9 % CaCCh. Ved Tørring ved 110° taber det gennem mange Aar paa et meget tørt Sted opbevarede Glimmerler 6,3 % Vand („hygroskopisk Vand“). Ved Opvarmning i lukket Glas afgiver Glimmerler stærkt sure meget ildelugtende Dampe. Det indeholder Kvælstof- og Svovlforbindelser, tildels hidrørende fra Svovlkis. Det lufttørre Ler indeholder 0,25 % N og 0,95% S (som Jernvitriol og Gibs og som Svovlkis). Ved Glødning taber det ved 110° tørrede Ler 27,o °/o saagodt som udelukkende bortbrændt Brunkul eller Humusstoffer. En Prøve af typisk sort Alunjord fra Løjstrup i Nærheden af Langaa bestod ogsaa i Hovedsagen af Kvartssand med lidt Glimmer og Humusstoffer, der her udgjorde c. 10% af det ved 110° tørrede Stof. Til Alunfremstilling kan Jordarten ikke bruges med Fordel, da den kun indeholder 0,2% K2O (opløst i conc. Saltsyre). Hele Svovlmængden udgør 2,66%, hvoraf dog kun 0,6% er til- stede som Sulfater (Jernvitriol og Gibs), Resten som Svovlkis. Kulsur Kalk forekommer ikke. Brunkul. Indlejret i Glimmerler og Glimmersand har man adskil- lige Steder truffet Brunkullag fra 0,3—1,5 M. Mægtighed. Som allerede ii. 7