Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

 — 98 Tertiærformationen: Oligocæn & Miocæn nævnt er det dels hele forkullede Træstammer, sandsynligvis af Naale- træer, der med Floder er ført ud i det miocæne Hav og der sunket til Bunds, dels ogsaa Ferskvandsdannelsqr: Tørv, der er blevet sammen- trykt og forkullet. Man savner dog endnu fuldstændigt mere indgaaende Detailundersøgelser over disse Spørgsmaal. Brunkullene mangler Bitu- men og smuldrer ofte hen ved Opbevaring, Sammensætningen er om- trent som Tørv. De udvikler ildelugtende Luftarter ved Forbrænding og er meget hygroskopiske og askerige. Nogle af de største Brunkullejer i Jylland findes ved Slaaensø, Salten-Langsø og Vesterskoven nær Silke- borg, desuden ved den nordlige Ende af Hald-Sø, paa Thyholm, ved Ellemosegaard N.V. for Lemvig og ved Nørre-Vium 0. for Ringkøbing. Ved Sandfeldgaard i Skernaadalen findes et Brunkullag paa 4 M. Mæg- tighed. Forsøg i større Stil paa teknisk Udnyttelse, som paa Statens Be- kostning blev udført i 1861 ved Vesterskov, mislykkedes økonomisk. Der er næppe den mindste Udsigt til, at Brydning af Brunkul i Jyl- land i de hidtil kendte Lag nogensinde i overskuelig Fremtid skal blive lønnende, men Tid efter anden med en hel eller halv Snes Aars Mel- lemrum gaar „Brunkulspøgelset“ igen i alle Landets Aviser, og der dannes et Kompagni eller Aktieselskab til Kulbrydning. Naar den til- vejebragte Kapital i Reglen efter meget kort Tids Forløb er løbet ud i Sandet, falder Sagen til Ro igen for atter at tages op paany, naar der sker en „ny Opdagelse“ af, at der findes Brunkullag saa det ene saa det andet Sted. De nærved Overfladen værende Brunkullag maa efter alle hidtidige Erfaringer betragtes som værdiløse eller i alt Fald af ikke mere Værd end den samme Vægt gode Tørv, der i Reglen kan vindes meget billigere. Saaledes indeholdt Brunkul fra Vesterskoven ved Silkeborg som J. F.Johnstrup undersøgte 1866, efter at de i 5 Aar havde henligget paa et tørt Sted, 19,6% hygroskopisk Vand og lO,o°/o Aske. Sammensæt- ningen af Kullene (beregnet vand- og askefri) var C = 58,o %, O = 37,7 %, H = 4,3 °/o. De naar altsaa ikke engang den Minimumsgrænse for Kulstofindholdet, som almindeligvis fastsættes for Brunkul (se 1. Bd. S. 95). Hvorvidt der i Dybet findes drivværdige Brunkullag er der vel ikke stor Sandsynlighed for, men det er dog ikke utænkeligt. Det er muligt, at Staten her burde træde til og bekoste en Række systematiske Bo- ringer, der ikke vilde være kostbare at udføre og i hvert Fald vilde gavne Kendskabet til Midt- og Vestjyllands geologiske Forhold. Limonitsandsten. Flere Steder i de tertiære Lag paa Fyn i Nørre- og Søn- derjylland findes en rustrød af Ferrihydroxyd sammenkittet Sandsten, der hyp- pigst bestaar af Kvartskorn af Mellemstørrelse, men ogsaa hist og her kan være