Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Tertiærformationen: Oligocæn & Miocæn 99 mere grovkornet og indeholde større Flintstykker, saa at den faar Karakteren af et jernholdigt Konglomerat. Det synes som om en Del af de finkornede Limonit- sandstenlag er opstaaet ved en i sin Tid foregaaet Forvitring af Grønsandsten eller glaukonitholdige Sandlag. Noget nærmere om disse Dannelser kendes dog ikke i Almindelighed og navnlig vides det ikke, om adskillige af de tidligere til Li- monitsandsten henregnede Lag i Realiteten ikke er postglaciale, altsaa af langt yngre Alder. ____________________ .Kvartærformationen. I den historiske Geologi (1. Bd. S. 362—398) er der gjort Rede for Kvartærgeologiens Udviklingsgang. Studiet af de løse Jordlag, der er dannet i Jordklodens yngste Livsafsnit den kvartære Tid, var en Tid- lang i høj Grad Stedbarn, og længe efter at man i Hovedtrækkene havde klaret de ældre Dannelsers Oprindelsesmaade og Aldersorden, stod man famlende over for Forklaringen af de løse kvartære Jordlag. I Løbet af de sidste halvhundrede Aar har man dog efterhaandnn arbej- det sig frem til større Forstaaelse, og under Omtalen af Istidsstudiernes historiske Udvikling (1. Bd. S. 365 o. fl.) er det beskrevet, hvorledes man gennem forskellige vekslende Standpunkter efterhaanden er naaet til Anskuelser, der er repræsenteret i Teorien om den nordeuro- pæisk-nordamerikanske kvartære Istid. Det blev ligeledes vist, at der ogsaa i længst forsvundne Tider i Jordklodens Historie paa for- skellige andre Dele af Jorden havde hersket glaciale Forhold: været Istider, og at der over store Strækninger afjorden særlig i Grønland og omkring Sydpolen nutildags findes Nedisningscentrer, saa at disse Egne endnu er hensat i en recent Istid. Den nordeuropæisk- nordamerikanske kvartære Istid med hvad dertil hører, er altsaa ikke noget enkelt isoleret Fænomen uden Sammenhæng med Fortid og Nu- tid, men der har før Kvartærtiden været lignende Forhold, og der er endnu i vore Dage saadanne paa andre Steder af Jordkloden. Ikke desto mindre frembyder den nordeuropæiske kvartære Istid særligt for Dan- marks Vedkommende den største Interesse, da Landets Overfladeforhold og geografiske Omrids betinges af Istidsdannelsernes og de deraf ved senere Indvirkning af forskellige Naturkræfter opstaaede Jordlags Be- skaffenhed og Lejringsforhold. Den dybere Undergrund i Danmark er, som vist i det foregaaende, Aflejringer fra Tertiær- og Kridttiden og for Bornholms Vedkommende endnu ældre Lag, men de er dækket af de kvartære Dannelser som et Tæppe, Indlandsisen til Slut kastede over de præglaciale Lag for at skjule sine Misgerninger. Indlandsisen for nemlig mange Steder haardt frem mod de underliggende ældre Lag, den afhøvlede og afbrækkede alt, hvad der stak frem, eller hvad den paa nogen Maade kunde faa Tag