Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

100 Kvartærformationen i og skaanede heller ikke sine egne Aflejringer, som den paany rev op og pløjede om; men den Jordblanding, Indlandsisen til Slut efterlod, er dog i de fleste Tilfælde mange Gange bedre m. H. t. Muligheden af en lønnende Jorddyrkning end det, der blev taget bort. Indlandsisen udførte saaledes en mægtig gennemgribende Grund- forbedring af Jordlagene i Danmark. De kali- og fosforsyreholdige Lerlag, der under Tertiærperiodens lange Tidsfølge var opstaaet ved Vejrsmuldringen af Skandinaviens feldspat- og apatitholdige Grundfjeld og andre gamle Aflejringer, blev af Indlandsisen som ved en kæmpe- mæssig Jordslæber eller „ Muldskuffe “ skuffet og skubbet sammen i Bunker, som derpaa blev trukket og slæbt Sydover og til Slut aflæsset i Dynger og Hobe ud over Danmark. Kridt-, Kalk- og Mergellagene i Danmarks Undergrund blev samtidig brækket løs, pløjet op og indblandet i Leret, som kom Nord og Øst fra. Ved denne Sammenblanding af Jord- arterne skaffedes et Grundlag til Veje, som har muliggjort Agerbrugets Udvikling i Danmark. Den nærmere Undersøgelse af, hvilke Omdannelser Jordbunden har været Genstand for fra Jorddyrkernes Side, hører dog ikke hjemme i det her behandlede Afsnit af Danmarks Geologi, men vil blive omtalt i III. Bd. som et vigtigt Kapitel af den egentlige landøkonomiske Jord- bundslære. Her skal kun under Beskrivelsen af Kvartærgeologien om- tales de Forandringer, der er frembragt af Naturkræfterne ved deres Virkninger i det store. Den kvartære Tid, der omfatter Tidsrummet fra Tertiærtidens Slut- ning til vore Dage, spænder over en Tidslængde, som ganske vist ikke paa nogen Maade kan maale sig i Længde med Tertiærtiden endsige med de ældre geologiske Tidsrum, men som dog sikkert nok rækker ud over en Million Aar eller deromkring, saavidt man kan skønne efter de stedfundne Aflejringers Mægtighed og de forskellige Forandringer, der er foregaaet i Dyre-, Plantelivet og Klimaet. Kvartærtiden kan inddeles i forskellige Afsnit, der i nedenstaaende Fortegnelse af Hensyn til den efterfølgende Beskrivelse er sat i den omvendte Følge af den, hvori de tilsvarende Lag forekommer i Naturen. A. Den præglaciale Tid eller Plejstocæn. B. Glacialtiden 1) Den ældre baltiske Istid. 2) Den første Interglacialtid. 3) Den store Istid. 4) Den anden Interglacialtid. 5) Den yngre baltiské Istid. 6) Afsmeltningstiden eller den senglaciale Tid. C. Den postglaciale Tid.