Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
Kvartærformationen: Plejstocæn
forsteningsførende Lag, som efter deres Beliggenhed i Morænerne maa
antages at hidrøre fra Lag, der er opstaaet før Istiden. Det er dog ikke
afgjort, om disse forsteningsførende Rester af præglaciale Lag oprindelig
har hørt hjemme netop i Danmark og ikke andetsteds. De kan af Isen
være blevet medført iMorænematerialet fra Nord eller Øst, hvorfra det
nu efter Omstændighederne er kommet.
Som en af de nogenlunde vel undersøgte Forekomster af den Art
Aflejringer i Morænen kan nævnes Forekomsten i Københavns Frihavn.
Ovenpaa den tidligere (S. 55) beskrevne Foraminiferkalk fra Danien
fandtes Istidsdannelser, hvis underste Lag var kalkholdigt, meget fast
sammenhængende graablaat Moræneler. Dels indæltet i Moræneleret,
dels som Moræneblokke med uregelmæssig, men vel begrænset, skarp-
kantet Form fandtes en Del Partier af lagdelt leret og dyndet Materiale,
som maa være ført i stivfrossen Tilstand med Morænen andetsteds fra.
I disse lagdelte Masser fandtes en Del forskellige Plante- og Dyrelev-
ninger. Som det ofte er Tilfældet i danske Moræneaflejringer, bestod
nogle af Plantelevningerne af Brunkulstykker og Rav altsaa af rent ter-
tiære Aflejringer, som vi derfor helt kan lade ude af Betragtning ved
denne Lejlighed. Andre af Resterne var derimod af Plante- og Dyre-
arter, som staar Nutidens Former meget nær eller er identisk med
dem. Man har for en Del sammenstillet disse Lag fra Frihavnen med
de tidligere beskrevne Cromerlag — the forest beds of Cromer — fra
Kysten ved Norfolk i England (1. Bd. S. 363, 378). Det var dels Lev-
ninger af Træer som Egearter og Hassel m. fl.37) dels Vand- eller Sump-
planter saasom Vandaks, Hornblad, Frøpeber, Kogleaks, Kæruld, Star,
Bukkeblad, Mosser og flere andre Planter blandet med smaa Fersk-
vandssnegle og Muslinger af Arter, som endnu lever i vore Mosehuller
og Smaasøer. Det er altsaa helt igennem Former, som tyder paa et
Klima mindst ligesaa varmt som det nuværende Klima i Danmark. Det
er dog ikke afgjort, om disse Aflejringer virkelig er præglaciale, d. v. s.
stammer fra Lag dannet før Istiden og ikke interglaciale, d. v. s.
stammer fra Lag dannet i en isfri Periode mellem to Istider. Disse
Spørgsmaal afhænger af det paagældende Morænelers Aldersorden
indenfor de glaciale Aflejringer. Hidrører Moræneleret fra den første
Istid her i Danmark*), maa de forsteningsførende Dannelser, som det
indeholder, idetmindste være af præglacial Alder, men stammer Moræne-
leret fra en af de senere Istider, kan de forsteningsførende Lag være
af interglacial Alder.
Den samme Tvivl med Hensyn til Aldersbestemmelsen hersker ved
*) Forfatteren af denne Bog mener, at dette er Tilfældet, men andre har en
anden Mening.