Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Kvartærformationen: Plejstocæn 103 de smaa Forekomster af marine Skaldyrrester, som mange Steder findes i Morænen rundt om i Danmark særlig i Kystklinterne, hvor de underste (ældste) Moræneaflejringer er synlige. I Reglen er det kun smaa meget ilde mishandlede Brudstykker af tykskallede Muslinger, som ikke lader sig bestemme med Sikkerhed, men undertiden findes de dog saagodt bevaret, at de har ladet sig artsbestemme. Herved synes det, som om der findes Levninger af to Faunaer af forskellig Karakter. Den ene Fauna bestaar, saa vidt man kender den, af Arter identiske med eller svarende nær til Nutidens Fauna i Kattegat og er altsaa af tempereret Karakter. Den kan antages at stamme fra Lag dannet i Havet noget før Istiden, mens Klimatforholdene endnu var taalelige, og svarer i saa Henseende til Forekomsterne af Sumpplanter og Fersk- vandsmollusker, der blev beskrevet ovenfor. Den anden Fauna er vidt forskellig derfra og synes at være af ren arktisk Art nærmest svarende til Yoldialerets Fauna (1. Bd. S. 382). Den kan være dannet i Havet umiddelbart foran den nordfra fremrykkende Ismasse og derefter, da Isen rykkede frem, optaget og indæltet i Bundmorænen. At disse ma- rine Aflejringer maa være ældre end Moræneleret, hvori de er indæltet, er øjensynligt, men angaaende paagældende Morænelers Alder er der endnu ikke fuld Enighed*). Glaciale Dannelser af forskellig Art og Alder træffes udbredt over hele Danmark. Mægtigheden af de forskellige Lag er vekslende. Middeltykkelsen af samtlige Lag er omkring 50 M., men den kan en- kelte Steder stige til op imod 100 M. (et enkelt Sted ved Nykøbing paa Mors endog over 160 M. efter N. V. Ussing) og kan synke ned til meget faa Meter eller endog slet intet, særlig paa Bornholm, hvor Graniten mange Steder ligger blottet uden kvartær Jordbedækning. Jordlagene fra Istiden bestaar af Sten, Grus, Sand og Ler. Kun undtagelsesvis er disse løse Jordlag blevet hærdnet og sammenkittet til faste Stenarter, men ofte er der i Lagenes øverste Partier ved Forvitring og Vejrsmuldring foregaaet mer eller mindre betydelige Omdannelser. Lagene har forskellig Karakter efter deres Oprindelse. Det er rent glaciale Aflejringer som Moræneler og Morænegrus, marine glaciale skalførende Lerarter som Yoldialer, fluvioglaciale Gruslag udskyllet fra Morænerne og Bræelvene under og foran Isen, hvor Strømmen var stærk nok til at tumle det grove Materiale. Der er Hedefladesandet ligeledes afsat af Bræelvene, men i længere Afstand fra Bræen og ud over større Strækninger, og der er lagdelt Ferskvandsler afsat under rolige Forhold af en Smeltevandsflod. *) Forf. mener, at nævnte Moræneaflejringer stammer fra den første Gang, Isen gik hen over Danmark, hvoraf følger, at de omtalte forsteningsførende Af- lejringer er plejstocæne.