Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kvartærformationen: Plejstocæn
103
de smaa Forekomster af marine Skaldyrrester, som mange Steder
findes i Morænen rundt om i Danmark særlig i Kystklinterne, hvor de
underste (ældste) Moræneaflejringer er synlige. I Reglen er det kun
smaa meget ilde mishandlede Brudstykker af tykskallede Muslinger,
som ikke lader sig bestemme med Sikkerhed, men undertiden findes de
dog saagodt bevaret, at de har ladet sig artsbestemme. Herved synes
det, som om der findes Levninger af to Faunaer af forskellig Karakter.
Den ene Fauna bestaar, saa vidt man kender den, af Arter identiske
med eller svarende nær til Nutidens Fauna i Kattegat og er altsaa af
tempereret Karakter. Den kan antages at stamme fra Lag dannet i
Havet noget før Istiden, mens Klimatforholdene endnu var taalelige,
og svarer i saa Henseende til Forekomsterne af Sumpplanter og Fersk-
vandsmollusker, der blev beskrevet ovenfor. Den anden Fauna er vidt
forskellig derfra og synes at være af ren arktisk Art nærmest svarende
til Yoldialerets Fauna (1. Bd. S. 382). Den kan være dannet i Havet
umiddelbart foran den nordfra fremrykkende Ismasse og derefter, da
Isen rykkede frem, optaget og indæltet i Bundmorænen. At disse ma-
rine Aflejringer maa være ældre end Moræneleret, hvori de er indæltet,
er øjensynligt, men angaaende paagældende Morænelers Alder er der
endnu ikke fuld Enighed*).
Glaciale Dannelser af forskellig Art og Alder træffes udbredt
over hele Danmark. Mægtigheden af de forskellige Lag er vekslende.
Middeltykkelsen af samtlige Lag er omkring 50 M., men den kan en-
kelte Steder stige til op imod 100 M. (et enkelt Sted ved Nykøbing paa
Mors endog over 160 M. efter N. V. Ussing) og kan synke ned til meget
faa Meter eller endog slet intet, særlig paa Bornholm, hvor Graniten
mange Steder ligger blottet uden kvartær Jordbedækning. Jordlagene fra
Istiden bestaar af Sten, Grus, Sand og Ler. Kun undtagelsesvis er disse
løse Jordlag blevet hærdnet og sammenkittet til faste Stenarter, men
ofte er der i Lagenes øverste Partier ved Forvitring og Vejrsmuldring
foregaaet mer eller mindre betydelige Omdannelser.
Lagene har forskellig Karakter efter deres Oprindelse. Det er rent
glaciale Aflejringer som Moræneler og Morænegrus, marine glaciale
skalførende Lerarter som Yoldialer, fluvioglaciale Gruslag udskyllet fra
Morænerne og Bræelvene under og foran Isen, hvor Strømmen var
stærk nok til at tumle det grove Materiale. Der er Hedefladesandet
ligeledes afsat af Bræelvene, men i længere Afstand fra Bræen og ud
over større Strækninger, og der er lagdelt Ferskvandsler afsat under
rolige Forhold af en Smeltevandsflod.
*) Forf. mener, at nævnte Moræneaflejringer stammer fra den første Gang,
Isen gik hen over Danmark, hvoraf følger, at de omtalte forsteningsførende Af-
lejringer er plejstocæne.