Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

108 Undersøgelse af Moræneler Undersøgelsen af saadanne Aflejringer som Moræneler kan have til Formaal dels at undersøge Stenene i Leret dels at bestemme selve Lerets geologiske, fysiske og kemiske Sammensætning. Størrelsen af Stenene i Moræneleret varierer fra Klippeblokke saa store som Huse med alle Mellemstørrelser ned til Kvarts og Feldspatkorn saa smaa, at næppe nok kan iagttages med 1200 Ganges Forstørrelse under Mikro- skopet. Man ser derfor let, at det maa være rent vilkaarligt, hvor man vil trække Grænsen mellem de grovere Bestanddele: Sten, og de finere Bestanddele: den egentlige Jordart. Nogle Undersøgere sætter Græn- sen ved 6 Mm. i Tværsnit, andre ved 2 Mm. i Tværsnit, saa at alt, hvad der er over Grænsen, benævnes Sten, alt hvad der er under den angivne Diameter henregnes til den egentlige Jordart. Undersøgelsen af Stenenes Art har væsentlig kun geologisk Betydning, men Undersøgel- sen af Jordartens nærmere Beskaffenhed har foruden den videnskabe- lige Side ogsaa stor praktisk Betydning, saa snart paagældende Jordart skal benyttes til et af det praktiske Livs mange Anvendelser. Disse Undersøgelser vil derfor blive nærmere omtalt i III. Bd. under den egentlige landøkonomiske Jordbundslære, men her maa dvæles lidt ved Undersøgelsen af Stenene, da dette Spørgsmaal har Betydning for For- staaelsen af de glaciale Aflejringer. Hvad Undersøgelserne af de løse Sten angaar, kan man vælge to forskellige Fremgangsmaader. Man kan af den store Hovedmasse af Sten, der udgøres af Urbjergstykker, af Kalksten og Sandsten fra yngre Formationer, udsøge de ganske enkeltvis forekommende Blokke, som maatte kunne henføres til snævert begrænsede Hjemsteder. Disse Lede- blokkes Antal er i Forhold til Blokkenes Hovedmængde i Reglen saa forsvindende ringe, at de slet ikke tæller med, naar Blokkene i en vis Jordmængde tælles op, men Paavisningen af Ledeblokke har dog sær- deles stor geologisk Betydning, som allerede omtalt. Den anden Maade at behandle Stenene i en given Aflejring paa er den statistiske Metode. Man klassificerer alle de i en given Jord- prøve forekommende Stenarter efter deres geologiske Beskaffenhed og optæller — eller bedre vejer — Mængderne og beregner det relative Procentindhold, som hver Klasse udgør af den samlede Mængde. Ved friske uforvitrede Jordarter som her ved den nedre Moræne, spiller det ikke stor Rolle, om Stenene tælles eller vejes; da Stenarternes Størrelse og Vægtfylde omtrent er den samme, men ved stærkt forvitrede Jord- arter maa Optælling erstattes af Vejning, da Frosten og Forvitringen kan have sprængt en Sten, fx. en Flintblok i Hundreder af Stykker og saaledes ganske have forvandsket det oprindelige Mængdeforhold mel- lem de enkelte Stenarter, hvis man benytter Optælling.