Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Undersøgelse af Moræneler 109 Som ved saa mange andre Undersøgelsesrækker vedrørende dansk Geologi er J. G. Forchhammer ogsaa den første, der benyttede den sta- tistiske Metode. Han har foretaget en Del Stenoptællinger Landet over og valgte dertil Sten af Størrelse som en knyttet Næve. Ved Sten af den Størrelse er det i Reglen forholdsvis let at bestemme Sten- arten, men naar man vil undersøge Stenarternes Mængdeforhold i et enkelt bestemt Lag, er der herved den uheldige Omstændighed, at det i Reglen vil være meget vanskeligt og tidsspildende paa de sædvanlige Findesteder for Moræneleret at faa udpillet et blot nogenlunde stort Antal Sten af Haandstørrelse*). Man maa derfor omforme Fremgangs- maaden saaledes, at den blive? praktisk udførlig og tillige giver et paa- lideligt Resultat, saa at kun de Sten, som paaviselig stammer fra paa- gældende Jordlag, benyttes til Stenartsstatistiken. løvrigt gaas frem paa følgende Maade38): En større Prøve af Jordarten i lufttør Tilstand vejes og knuses. Alle Sten større end 2,o Mm. afsigtes, vaskes, tørres og vejes. Heraf kan beregnes Stenprocenten i paagældende Jordart. For at den tilfældige Tilstedeværelse af en enkelt stor Sten ikke skal forrykke Re- sultatet, kan Sten over en vis Størrelse, fx. større end Valdnødder, bort- tages før Sorteringen. Om fornødent med Hjælp af en Lupe sorteres derefter Stenene i forskellige Klasser. For den nedre Morænes Ved- kommende kunde man i Nordsjælland skælne mellem: 1) Grund fjeld, Granit, Grønsten, Gneis og kryst. Skifere. 2) Kambrium, Sandsten. 3) Si lur, hovedsagelig Kalksten. 4) Jura, Sandsten og Kuljernsten. 5) Kridt, Flint og Kalksten. Ved hver enkelt Sortering vælges Prøven saa stor, at der frem- kommer flere hundrede Stenstykker for at naa et saa almengyldigt Re- sultat som muligt. Andre Steder kan Inddelingerne efter Forholdene vælges anderledes. Den enkelte Optælling har naturligvis kun begrænset Beviskraft, men jo flere der foretages af samme Aflejring, desto mere Betydning kan man tillægge det Middeltal, der lader sig beregne. *) Forchhammer foretog sine „Rullestenstællinger“ paa de Steder, hvor der ad naturlig eller kunstig Vej fandtes samlet mange løse Sten af Haandstørrelse, saaledes ved de stenede Strandbredder, i Bækkelejerne og i Stenbunkerne paa Marken m. m. Maaske kan en saadan Fremgangsmaade bruges, naar man blot i Almindelighed vil erfare noget om Mængdeforholdet af Stenarterne Landet over uden at fæste sig nærmere ved, fra hvilke Lag disse Sten stammer. Tal- lene, der faas, har dog ikke stor Beviskraft, og Metoden kan ikke bruges, naar man vil studere Stenarternes Forekomst i et enkelt bestemt Lag.