Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Interglaciale Lag
113
Strømme eller det Hav, hvori de var aflejret, havde været beskaffent,
var ikke let at erfare. Trods deres tydelige Lagdeling indeholder Sand-
og Lerlagene nemlig som Regel ingen Forsteninger, der kan siges at
høre hjemme i Lagene, d. v. s. har levet i de Vande, hvori Sandet og
Leret i sin Tid blev afsat. Derimod er Forsteninger fra ældre Tidsrum
almindelige nok. Saaledes Brunkulstykker og Rav fra Tertiærtiden og
forskellige af Kridttidens Forsteninger, men disse Former var øjensyn-
ligt kun at betragte som „ Rullesten “ af samme Art som de siluriske
Kalksten, kambriske Sandsten og Urbjergstykker, som i allehaande Korn-
størrelser kan findes indblandet i disse Lag. Sandet selv bestaar af rul-
lede Kvartskorn i Reglen overtrukket med en tynd Hinde af Ferrihy-
droxyd, blandet med Feldspat, Hornblende, Magnetjernsten m.fl. Mineralier
hidrørende fra sønderdelte ældre Bjergarter og desuden en anselig
Mængde Brudstykker af Kridtformationens forskellige Stenarter særlig
smaa Flintstykker og Bryozoer stammende fra sønderdelt Bryozokalk,
hvorfor Sandet ogsaa gaar under Navnet Bryozosand*). Kalkmængden
kan stige op til en halv Snes Procent, og Sandet har derfor haft en
ikke ringe Anvendelse som Mergel.
Paa nogle Steder tiltager Stenmængden i Diluvialsandet saa stærkt,
at det gaar over til Grus, bestaaende af rullede Sten, der dog mest har
Karakter af Flodrullesten og ikke saa ofte af Strandsten, selv om
saadanne ogsaa kan forekomme. Disse Gruslag under den baltiske Mo-
ræne er ofte meget rige paa Kalksten, saa at der i ældre Tid mang-
foldige Steder paa Øerne og i Østjylland fandtes anlagt smaa og større
Kalkværker paa disse Kalkrullesten. Et saadant stort Værk har med
vekslende Skæbne været drevet i over et Aarhundrede ved Terkel-
skov nær Farum paa Sjælland. Ved Glatved Strand S. f. Grenaa findes
endnu righoldigere Lag, der er Genstand for en ret storartet industriel
Udnyttelse. Mangfoldige Steder benyttes Gruset til Vejmateriale og
Skærvefabrikation.
Disse lagdelte Sand- og Grusmasser under den baltiske og ovenpaa
den nedre Moræne anses for at være Smeltevandsdannelser opstaaet ved
Virkningen af de mægtige Masser af strømmende Vand, der fremkom
ved Afsmeltningen af Indlandsisen. Lagene kan stamme fra Afsmelt-
ningen af den tilbagevigende Indlandsis under Slutningen af den store
Istid, og de meget mægtige Sandlag, som ofte i Nordsjælland træffes
ovenpaa den nedre Moræne, har ganske utvivlsomt denne Oprin-
delse. Men Smeltevandsdannelserne kan ogsaa være dannet foran den
fremrykkende baltiske Is, eller medens dette Isdække paa et eller andet
Tidspunkt under den baltiske Istid havde trukket sig et Stykke til-
!) De ældre Geologers: Koralsand.
ii.
8