Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Interglaciale Lag 113 Strømme eller det Hav, hvori de var aflejret, havde været beskaffent, var ikke let at erfare. Trods deres tydelige Lagdeling indeholder Sand- og Lerlagene nemlig som Regel ingen Forsteninger, der kan siges at høre hjemme i Lagene, d. v. s. har levet i de Vande, hvori Sandet og Leret i sin Tid blev afsat. Derimod er Forsteninger fra ældre Tidsrum almindelige nok. Saaledes Brunkulstykker og Rav fra Tertiærtiden og forskellige af Kridttidens Forsteninger, men disse Former var øjensyn- ligt kun at betragte som „ Rullesten “ af samme Art som de siluriske Kalksten, kambriske Sandsten og Urbjergstykker, som i allehaande Korn- størrelser kan findes indblandet i disse Lag. Sandet selv bestaar af rul- lede Kvartskorn i Reglen overtrukket med en tynd Hinde af Ferrihy- droxyd, blandet med Feldspat, Hornblende, Magnetjernsten m.fl. Mineralier hidrørende fra sønderdelte ældre Bjergarter og desuden en anselig Mængde Brudstykker af Kridtformationens forskellige Stenarter særlig smaa Flintstykker og Bryozoer stammende fra sønderdelt Bryozokalk, hvorfor Sandet ogsaa gaar under Navnet Bryozosand*). Kalkmængden kan stige op til en halv Snes Procent, og Sandet har derfor haft en ikke ringe Anvendelse som Mergel. Paa nogle Steder tiltager Stenmængden i Diluvialsandet saa stærkt, at det gaar over til Grus, bestaaende af rullede Sten, der dog mest har Karakter af Flodrullesten og ikke saa ofte af Strandsten, selv om saadanne ogsaa kan forekomme. Disse Gruslag under den baltiske Mo- ræne er ofte meget rige paa Kalksten, saa at der i ældre Tid mang- foldige Steder paa Øerne og i Østjylland fandtes anlagt smaa og større Kalkværker paa disse Kalkrullesten. Et saadant stort Værk har med vekslende Skæbne været drevet i over et Aarhundrede ved Terkel- skov nær Farum paa Sjælland. Ved Glatved Strand S. f. Grenaa findes endnu righoldigere Lag, der er Genstand for en ret storartet industriel Udnyttelse. Mangfoldige Steder benyttes Gruset til Vejmateriale og Skærvefabrikation. Disse lagdelte Sand- og Grusmasser under den baltiske og ovenpaa den nedre Moræne anses for at være Smeltevandsdannelser opstaaet ved Virkningen af de mægtige Masser af strømmende Vand, der fremkom ved Afsmeltningen af Indlandsisen. Lagene kan stamme fra Afsmelt- ningen af den tilbagevigende Indlandsis under Slutningen af den store Istid, og de meget mægtige Sandlag, som ofte i Nordsjælland træffes ovenpaa den nedre Moræne, har ganske utvivlsomt denne Oprin- delse. Men Smeltevandsdannelserne kan ogsaa være dannet foran den fremrykkende baltiske Is, eller medens dette Isdække paa et eller andet Tidspunkt under den baltiske Istid havde trukket sig et Stykke til- !) De ældre Geologers: Koralsand. ii. 8