Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

114 Interglaciale Lag bage*). Naar Indlandsisen atter paany rykkede frem, blev de dannede Gruslag overlejret af baltisk Moræne. Endelig kan man tænke sig, at Lagene er dannet ved Vandstrømme under Isen. Ved Isdækkets senere Smeltning er de blevet dækket med de i Isen værende Morænemasser. Det er sandsynligt, at der blandt de omhandlede Smeltevandsdan- nelser findes Lag opstaaet snart paa den ene snart paa den anden af de omtalte Maader. Kendte man kun disse forsteningsfri Smeltevandsdan- nelser ovenpaa den nedre Moræne, vilde man i og for sig slet ikke være berettiget til at fremsætte nogen Teori om en Interglacialtid i dette Ords egentlige Forstand, d. v. s. et virkelig velbegrundet geologisk Tidsrum mellem to Isbedækninger af Landet. Selv om Indlandsisen havde trukket sig bort nogen Tid, og Jordbunden blev dækket med Smeltevandsdannelser i Stedet for Moræne, maatte der dog siges at herske Istidsforhold paa paagældende Sted, tilmed naar Indlandsisen paa ny indfandt sig og dækkede Landet. Men en ny Tid oprinder ikke alene paa Grund af, at „Tiden gaar“. For at være berettiget til at opstille en Interglacialtid mellem to Istider, maa man fordre, at dette Tidsrum er geologisk kendeligt, d. v. s., det maa ved Forandringer i Klima, Dyre- og Planteverden ad- skille sig fra det foregaaende og efterfølgende Tidsrum. Dette viser sig nu ved nærmere Undersøgelse ogsaa fuldt ud at holde Stik, hvad det her betragtede Tidsrum mellem „den store Istid“ og „den baltiske Is- tid “ angaar. Man kender marine interglaciale Aflejringer, der er dannet i et Hav, hvis Temperatur maa sættes endogsaa noget højere end den nuværende Varmegrad i Havet omkring de danske Kyster. Ligeledes kender man interglaciale Ferskvandsaflejringer, i hvilke de opbevarede Rester af Dyre- og Planteverdenen ogsaa tyder paa ganske tempererede Klimatforhold. Vi maa betragte disse Aflejringer lidt nærmere. Interglaciale og marine Aflejringer. For c. 70 Aar siden op- dagede J. G. Forchhammer skalførende stenfri Lerlag indblandet mellem det stenede Ler (Morænen) i Ristinge Klint paa Langeland, i Klinterne paa Ærø og i forskellige Klinter langs Sønderjyllands østlige Kyster. Senere blev Forholdene nærmere undersøgt af J. F. Johnstrup, af den *) Paa det videnskabelige Kunstsprog kaldes saadanne Frem- og Tilbageryk- ninger af en Gletscher for Oscillationer. Det klinger saa net og fagmæssigt i mange Øren, men betyder intet andet eller mere end Frem- og Tilbagerykning, Svingning, Dinglen e. Ign. En saadan Oversættelse byder dog ikke sjældent den Fordel, at man i et Ord paa Latin kan gengive, hvad der paa Dansk maa bruges en hel Sætning til. Det har saaledes hidtil ikke været muligt at finde noget naturligt kort og fyndigt Ord for Interglacialtid, hvorved man vedtægtsmæssig betegner: et mellem to „Istider“ beliggende Tidsrum, der ikke selv var nogen „Istid"!