Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

1 16 Interglaciale Lag tjene som et oplysende Eksempel paa god geologisk Ar- og paa hvorledes man ved et saadant Detailstudium kan til at gøre ret vidtrækkende geologiske Slutninger. Vi vil lidt nærmere ved de foretagne Undersøgelser. Fig. 41. Tapes aureus var. eemiensis. Cyprina- leret. Ristinge Klint. Sand Størrelse (efter V. Nordmarin). Eemaflejringer*). Hvorvidt dette Navn vil trænge igennem, vil Frem- tiden vise. Undersøgelsen af disse Aflejringer giver ikke alene simpelt- hen en Beskrivelse af Lagene paa paagældende Steder, men den kan ogsaa for os bejdsmetode blive i Stand derfor dvæle Nordmann, der tillige har Undersøgelser af V. Madsen & P. Harder at støtte sig til, beskriver Forholdene omtrent paa følgende Maade: „I Ristinge Klint, der be- gyndermod Nordvest som en temmelig lav Morænelerklint, men efterhaanden hæver sig til en Højde af 25 M., er Cyprinaleret paavist paa man- ge Steder . . . Man kan skæl- ne mellem de vestlige Loka- liteter**), hvor Cyprinaleret og de Dannelser, som led- sager det, i Reglen forekom- mer stærkt forstyrrede, og de østlige Lokaliteter, hvor der til Trods for betydelige Dislokationer (Forflyttelser) dog er en vis Regelmæssighed til Stede i de Lag, der tilsammen danner Cyprinalerets Lagserie.“ Disse Lag hviler paa et Lag af fedt stenfrit Ler, som maa anses for at være en Smelte- vandsdannelse af samme Art som de S. 112 omtalte Lerlag. Ovenpaa „Cyprinalerets Lagserie“ findes et Lag af Diluvialsand og dernæst et mægtigt Lag af Moræneler, der stammer fra den sidste baltiske Istid. Efter Aflejringen er Cyprinalerets Lagserie og tildels ogsaa de under- *) Navnet Eemaflejringer stammer fra Holland, hvor saadanne Aflejringer har været kendt i længere Tid særlig fra Egnen omkring Eemfloden. Det klinger maaske i Begyndelsen lidt fremmed med sine to ee i danske Øren, men kan dog nok vente at faa Borgerret i dansk geologisk Sprogbrug. Navne af hollandsk Nationalitet har lige fra Chr. IV’s Dage let og naturligt ladet sig indlemme i Dansk. Det vilde være meget ønskeligt og glædeligt, om man ogsaa i Fremtiden havde Opmærksomheden henvendt paa de Berigelser, som Dansk kan modtage fra det djærve og tydelige Hollandske fremfor at fylde Naturvidenskaben med de mange spidsfindigt udspekulerede Tyskagtigheder, som man i den nyere Tid desværre ogsaa i Geologien har fundet det hensigtsmæssig at indføre paa Dansk. Det er en Kendsgerning, at Dansk aldrig er blevet rigere, men kun ringere ved at laane Ord fra Højtysk. **) D. v. s. Vest for en Lokalitet kaldet „Telegrafbaake-Næsen“.